Rørende video: Krammerobot gør hjerneskadet jublende lykkelig

Japansk robotteknologi hjælper demente og hjerneskadede gennem samtaler

Den ligner en mellemting mellem et rumvæsen og en meget bleg skaldet person, men tag ikke fejl - den japanske robot Telenoid kan noget helt særligt, når det kommer til at arbejde med og stimulere folk med demens eller hjerneskader.

Videnskabsmagasinet på DR3 kigger i aften nærmere på de første robotter af slagsen i Danmark, om netop er blevet testet i Danmark hos personer med hjerneskader samt personer med demens. Hos de demente vækkede robotten glemte minder hos flere af borgerne, og hos dem med hjerneskader, er den et fremragende værktøj til at give nærvær, nærhed og fortrolige samtaler.

I videoen over artiklen er det Sebastian, som stifter bekendtskab med robotten. Seabastian er født med en hjerneskade, som blandt andet har medført spasticitet i benene. På grund af hans hjerneskade er han kognitivt ikke på niveau med sine jævnaldrende og har behov for støtte og vejledning i hverdagen.

I videoen over artiklen kan du se hvor glad Sebastian er for Telenoid.

Du kan blive klogere på Telenoid i Videnskabsmagasinet torsdag aften klokken 21.30 på DR3.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere