Rolf er tilbage: Nu vil jeg fandeme ha' lov at kæmpe videre

Rolf Sørensen har naturligvis bemærket alle de kommentarer, der kom, efter han gik videre i 'Vild med dans'

Rolf klarer sig uden doping. Hør hvad han havde at sige til Ekstra Bladet fredag aften.

Der skal mere end en fibersprængning i læggen og et brækket kraveben til at stoppe Rolf Sørensen. Derfor preller mindre pæne beskeder på de sociale medier også af på den 54-årige tidligere cykelrytter, der i år er med i 'Vild med dans'.

Hvis det er gået nogens næse forbi, så var Sørensen fredag aften på gulvet - og gik videre - trods meget lidt dans. Hans fibersprængning satte en helt naturlig begrænsning for, hvor meget han kunne bevæge sig.

Som Ekstra Bladet skrev lørdag, var der mange, der fandt det dybt uretfærdigt, at Rolf Sørensen og Karina Frimodt fortsatte i dansekonkurrencen, når han praktisk talt ikke dansede et eneste trin. Det har den skadede amatør-danser selvfølgelig bemærket.

På sin profil på Instagram skriver han, hvor taknemmelig han er for, at han og Karina gik videre i fredags - stik mod deres forventning.

'Jeg kan slet ikke udtrykke nok, hvor taknemmelig og ydmyg jeg er overfor alle jer, der har stemt på mig og Karina. Kan samtidig godt forstå, de mange delte meninger på SoMe', skriver han blandt andet.

Lørdag fik Rolf Sørensen efter en skanning lægens ord for, at han godt må danse videre. Og det har han i den grad tænkt sig at gøre!

Rolf Sørensen og Karina Frimodt nåede kun at træne den alternative dans én gang inden de skulle vise den fredag aften. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 20. okt. 2018 - kl. 15:36 Efter undersøgelse: Her er lægernes dom over Rolf Sørensen

'Så nu har jeg besluttet at fokusere på VMD-spillets regler. Jeg er stemt videre og nu vil jeg fanme så ha lov at kæmpe videre og håber inderligt, jeg kan bruge de mange seer-stemmer til at bidrage med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse på Det Kongelige Teater på fredag. Det skylder jeg specielt Karina, og føler helt enkelt, at jeg skylder alle jer, der har stemt på mig at kæmpe for at lære næste dans. Det håber jeg, alle forstår', skriver han.

På fredag er der en særlig Knæk Cancer-udgave af 'Vild med dans', hvilket betyder, at ingen par skal stemmes hjem. Med andre ord er Rolf og Karina sikret mindst to danse mere i programmet.

Se også: Skadet Rolf med stok i 'Vild med dans': Slagtet af dommerne

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Rolf Sørensen og Karina Frimodt.

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere