Så du denne detalje i X Factor: - Min mor håbede det ikke kom med

En uskyldig joke resulterede i en sviner til Remee for rullende kameraer

Ej, mener du det, Remee? Ja, det gjorde han. Anja er videre til liveshows. Foto: DR
Ej, mener du det, Remee? Ja, det gjorde han. Anja er videre til liveshows. Foto: DR

Ups!

’X Factor’-deltageren Anja Nynne Petersen var jublende lykkelig, da Remee vendte tommelfingeren op og sendte hende videre til de live shows, der begynder senere på måneden.

Faktisk var hun så glad og fyldt med overskud, at hun drillende lod sin mor tro, at det var gået galt. At hun var ude af programmet, fordi Remee havde hadet sangvalget.

Remee bryder en uskreven 'X Factor'-regel og inviterer Laura ind i varmen igen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 9. feb. 2018 - kl. 06:49 'X Factor'-dommer erkender fejl: Nu bryder han reglerne

Det fik moren til - på landsdækkende tv - at sende en bredside afsted mod den sejrsvante dommer.

- Det er sgu da ikke, hvad han kan lide. Den idiot, lød det bramfrit fra mor.

Og da Ekstra Bladet fanger 27-årige Anja over telefonen og spørger til hændelsen, bryder hun ud i grin.

- Ej, har de taget det med? Jeg troede, de havde slettet det. Det er perfekt. Min mor håbede sådan, at det ikke kom med i programmet. Hvis nogen skulle undre sig over, hvor jeg har min attitude fra: Mama, griner Anja Nynne Petersen.

Remee har valgt sit hold: Rasmus, Jamie og Anja skal sikre ham sejren. Foto: DR
Remee har valgt sit hold: Rasmus, Jamie og Anja skal sikre ham sejren. Foto: DR

Hun er oprigtigt overrasket over, at hun nu kan kalde sig én af Remees udvalgte, som skal optræde foran én million seere fredag efter fredag.

- Jeg havde overhovedet ikke regnet med at gå videre fra bootcampen. Det er ingen hemmelighed, at jeg hang med røven i vandskorpen til 'Five Chair Challenge', hvor det stod mellem mig og Laura. Så jeg gad næsten ikke engang at tage til bootcamp, fordi jeg havde følelsen af, at jeg alligevel ikke ville gå videre, forklarer hun.

Se også: Så du X Factor? Denne detalje har du nok misset

Afsted kom hun dog, og det betyder, at hun har fået Remees mobilnummer og er godt i gang med forberedelserne til programmets afgørende fase, hvor dommerne skal forsøge at få netop deres artister hele vejen til finalen. 

- For os deltagere har det jo stået på i et halvt år efterhånden, men det er blevet mere intenst nu. Vi har holdt møder, hvor Remee har samlet et rigtig godt hold med en sangcoach og en producer. Remee er topprofessionel. Han sidder helt stille og lytter, og så bryder han pludselig ud i et 'ja, det er dét, det er dét', griner Anja Nynne Petersen, der tilføjer.

- Hans øre er for sindssygt. Han kan bare høre, når den er der. Det er sindssygt fascinerende.

Se også: Sanne fortryder ikke: Ikke et sekund i tvivl

Føler du dig klar til at stå på scenen og synge foran Danmark?

- Overhovedet ikke. Nej, det er dødnervepirrende. Der kommer til at ske rigtig meget de næste par dage, hvor vi skal til koreografi, og jeg ved ikke hvad. Jeg danser konsekvent den forkerte vej, så jeg er simpelthen så bange for at skulle danse. Jeg dør, siger hun med et grin.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen