Så er der dato på: Nu vender populær TV2-serie tilbage

TV2 har offentliggjort, hvornår 'Badehotellet' er tilbage på skærmen

Sæson seks af 'Badehotellet' har premiere i januar. Foto: TV2
Sæson seks af 'Badehotellet' har premiere i januar. Foto: TV2

Op mod halvanden million danskere sidder mandag aften klar til at følge med i dramaerne og intrigerne på 'Badehotellet', og nu er der godt nyt til alle fans af serien fra det brusende Vesterhav.

TV2 har netop offentliggjort, at vi ikke skal vente så længe, før grosserer Madsen og Amanda vender tilbage på skærmen, skriver tv2.dk.

28. januar blænder TV2 op for sjette sæson af 'Badehotellet', og der er sket lidt, siden sæson fem sluttede.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, har serien være en tur i tidsmaskinen og springer seks år frem. Det betyder, at 'Badehotellet' bliver genoptaget i 1939.

- Vi er hoppet seks år, og det er altså, lige før krigen bryder ud, så der er nogle ydre ting, der påvirker det hele. Hitler spøger lidt. Og så er der selvfølgelig alt det drama, der plejer at være indadtil, har skuespilleren Anne Louise Hassing tidligere fortalt.

Se også: Efter tur i tidsmaskinen: Nu spøger Hitler på 'Badehotellet'

Det er Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, der er forfatterne bag 'Badehotellet'. Om springet i tiden siger de til tv2.dk:

- Vi gav selvfølgelig os selv en udfordring, da vi besluttede at springe seks år i handlingen, men det har været sjovt at se på alle de kendte karakterer på ny og sige: Hvad er der sket med hver især i mellemtiden? Hvor er de lige nu? Men først og sidst har det været utrolig interessant at føre handlingen op i en tid, der pludselig bringer verden udenfor ind på en ny måde, siger de.

Se også: 'Badehotellet'-stjerne stopper: Vender ikke tilbage i den nye sæson

Slutningen af sæson fem endte dramatisk, da Otte Frigh spillet af Bjarne Henriksen døde. Dermed må han antages ude af serien, som også Rosalinde Mynster har valgt at sige farvel til. Også Anders Juul, der spiller rollen som Max Berggren, har valgt at takke af.

Se også: 'Badehotellet'-stjerne forlader serien: 'Havde brug for noget andet'

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere