Så smadret er Syrien efter Islamisk Stats' hærgen

En ny tv-serie viser, hvor hærget Syrien er efter borgerkrig og følger flygtningenes rejse derfra. Voldsomme billeder indgår i videoen

Bygninger bliver jævnet med jorden, sårede bliver båret ud og IS indtager en by. Video: Nat Geo’s Helvede på Jord

I 2011 sluttede freden i Syrien med et brag.

Bashar el Assad og hans syriske hær reagerede med vold mod de demonstrerende masser. De ville have demokrati og valg efter Det Arabiske Forår, men det var præsidenten ikke klar til at give dem.

Irakiske soldater skyder fra toppen af et tag mod islamisk stat i det østlige Mosul. Foto: AP Plus Ekspert: Mosul er et mareridt at kæmpe i

Det skød Syrien ud i en borgerkrig, der endnu er i gang den dag i dag. Midt i denne borgerkrig dukkede Islamisk Stat op og så deres snit til at indtage dele af landet syd for den tyrkiske grænse.

Krigen mellem rædselsregimerne og oprørerne har efterladt et land i knæ. Hvor store dele af den oldgamle kultur og historie er jævnet med jorden, og hvor store dele af befolkningen er sendt på flugt.

Se også: Udspekuleret terror-hjerne dræbt: Alle IS-medlemmer vil møde samme skæbne

Og netop dette er udgangspunktet for en ny tv-serie, kanalen National Geographic har premiere på den 17. juni. I en pressemeddelelse om serien 'Helvede på jord: Syriens fald og ISIS’ fremmarch' skriver de følgende om de vilde billeder fra det krigsramte land:

"Filmen er klippet sammen af næsten 1.000 timers utrolige optagelser, der viser nogle af de forfærdelige forhold, flygtninge ofte flygter fra, og viser både medmenneskelighed og mod under trusler om fysisk vold i et fjendtligt politisk miljø."

Se den fulde, 13-minutter lange trailer til programmet herunder - eller en kort teaser øverst i artiklen.

Nat Geo’s Helvede på Jord

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen