Så trist lever realitystjernerne FØR Paradise Hotel

- Jeg røvkeder mig. Jeg har fået en depression, lyder det fra Lenny Pihl, da Ekstra Bladet møder ham inden 'Paradise Hotel'

Se Ekstra Bladets interview med Lenny her

Det er ikke tilfældigt, at TV3 har valgt at kalde et af deres mest succesrige formater 'Paradise Hotel'.

Det er vitterligt paradis på jord, der bydes deltagerne på det enorme hotel i Mexico, hvor gæsterne hver morgen kan vågne op og kigge ud over Stillehavet, inden personalet serverer dem morgenmad.

Se også: TEST DIG SELV: Er du klogere end Philip May fra 'Paradise'?

Men så glamourøst er livet langt fra, inden deltagerne tjekker ind. Ekstra Bladet mødte to af årets deltagere, Lenny Pihl Christensen og Fie Laursen, inden de tjekkede ind på hotellet, og de kunne fortælle samme historie: De røvkedede sig.

- Jeg har været her i nogle dage nu. Jeg er på et hotel, hvor jeg ikke kan se fjernsyn, der er ikke nogle engelske kanaler. Der er ikke nogen pool, jeg har ikke nogen telefon, iPad eller kontakt til nogen. De fatter hverken engelsk eller dansk på det hotel, jeg er på. Jeg røvkeder mig. Det er den dårlige del af det, siger Lenny Pihl Christensen som i år tjekker ind på hotellet for andet år i streg.

Fie Laursen og Lenny Pihl Christensen. Foto: Janus Nielsen
Fie Laursen og Lenny Pihl Christensen. Foto: Janus Nielsen

Har fået en depression
Dog var der opløftning fra produktionsholdet bag programmet. De skaffede ham nemlig en bog, men det var desværre 'Flaskepost fra P', som han lige havde set på tv inden afrejsen.

- Der er ikke en skid at lave, jeg røvkeder mig, jeg har fået en depression. Jeg købte en fodbold for mine madpenge for tre dage siden, og så gik jeg ellers bare og sparkede den ud i vandet og hoppede ud efter den, siger Lenny Pihl Christensen.

Se også: Dansk tv-kanal i vild reality-satsning

Han fortæller samtidig, at deltagerne placeres i forskellige byer nær 'Paradise Hotel', og at man ikke må forlade byerne. Det skal sikre, at deltagerne ikke får kontakt med hinanden forud for optagelserne.

Samme historie lyder fra Fie Laursen, inden hun tjekker ind i årets sæson.

- De sidste fem dage har jeg brugt på et ratchet ass-hotel i Mexico uden telefon. Jeg har gået lidt rundt og snakket med nogle hunde og set spanske kanaler, så jeg kan ikke helt forstå, at jeg ikke er flydende endnu. Jeg er har ikke rigtig lavet end at spise mad hele tiden, fortæller Fie Laursen om den kedelige optakt til det festlige eventyr.

- Men jeg har også givet nogle penge til en hjemløs. Man får nogle nøddollars, ups, som man kun må bruge i nødsituationer, men der er så mange fattige mennesker, hvor jeg bor, at jeg kom til at bruge dem. Jeg tror, at jeg må hjem og betale dem tilbage til TV3, siger Fie Laursen med et grin.

Se også: Dansk realitystjerne: Slut med at ligge og græde på sofaen

I sine ensomme timer i den mexicanske by har hun gjort sig nogle interessante observationer.

- Folk smiler mere her end i Nordsjælland, hvor jeg er fra. Der er folk sure og skændes, men her sætter de pris på bare en dunk vand og deres familie omkring dem, siger hun eftertænksomt.

Hvordan det går Fie Laursen og Lenny Pihl Christensen kan ses i den nye sæson af 'Paradise Hotel'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen