Sagde nej til hinanden: Sådan går det med Anja og Dennis

Det travle jyske par med styr på kalenderføring valgte at blive skilt, da 'Gift ved første blik' sluttede. - En hård beslutning, kalder Anja Mølgaard Jakobsen det

Hør Lunas vurdering på, hvorfor Dennis og Anja ikke valgte at forblive gift. Video/redigering: Lasse Brøndal/Max Madsen.

Tårerne trillede ned ad kinderne på Anja Mølgaard Jakobsen, da hun og Dennis Krogsdal Madsen meddelte 'Gift ved første blik'-præst Michael Brautsch, at de ønskede at blive skilt og opløse deres tv-ægteskab.

Parret har siden ikke ønsket at udtale sig til pressen direkte, men både Anja og Dennis har skrevet en kommentar til Ekstra Bladet om, hvordan det går med dem i dag.

'For mig var det var en hård beslutning at sige nej til at forblive gift, da det selvfølgelig var drømmen, da jeg meldte mig. Men for Dennis og mig var forløbet rigtig hårdt at være en del af. At gå fra at være sig selv og til at være tre nye bekendtskaber (inkl. et kamera) de fleste timer af døgnet. Vi var presset under det mest af forløbet, også mere end jeg nok selv var opmærksom på', skriver Anja Mølgaard Jakobsen.

Claus og Henriette er ikke længere gift - til gengæld er de blevet kærester. Foto: DR Film, tv & radio - 11. okt. 2019 - kl. 06:28 Skilt: - Det var min beslutning

Anja og Dennis virkede ellers længe til at have fundet fælles fodslag under 'Gift ved første blik'. De talte godt sammen og deres nære og fysiske forhold udviklede sig stille og roligt. Men pludselig gik det i hårdknude.

'Dennis og jeg var rigtig gode til at kommunikere sammen i begyndelsen af forløbet, men det tog også hårdt på os, og som tiden gik, blev det sværere og sværere for os. Efter optagelserne havde vi brug for ro og til at reflektere. Vi samlede den aldrig rigtigt op efter afslutningen, og har besluttet os for ikke at prøve igen. Og med tiden har jeg indset, at rammerne ikke var ideelle for Dennis og mig', skriver Anja Mølgaard Jakobsen.

Luna Elmkjær skal ses med en kvinde, og hvem ved hvad den date ender med. Foto: Nicolas Cosedis Film, tv & radio - 26. sep. 2019 - kl. 20:55 Luna på date med en kvinde

Dennis Krogsdal Madsen skriver, at han efter eksperimentet, havde brug for at komme sig og mærke sine egne følelser.

'I denne periode nåede jeg frem til, at jeg ikke kunne se Anja og mig sammen i fremtiden. Vi har derfor ikke mødtes efter programmet, men kun sms'et lidt og talt i telefon sammen en enkelt gang'.

Tiden siden 'Gift ved første blik' har han blandt andet brugt på at flytte.

'Sommeren var god for mig og bød på oplevelser med venner og familie, som gav mig en masse ny energi. Jeg er sidenhen flyttet til en mindre by udenfor Viborg med masser af natur omkring mig og mere plads, og det har været godt for mig. Så tiden er blevet brugt på at restaurere gamle møbler, indrette og så har jeg arbejdet. Men nu er jeg klar til at skulle ud og finde kærligheden', skriver han.

Luna Elmkjær har gjort, hvad hun kunne for at rydde op i minderne om Anders Pilemand. Foto: DR Film, tv & radio - 30. sep. 2019 - kl. 06:03 Ny chokerende besked til Luna: Sølle seks kroner værd

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!