Sangerinde tordner mod TV2: - Det er tyveri

CH10 er bestemt ikke tilfreds med den måde, TV2 har brugt hendes sang i forbindelse med 'X Factor'

Mathilde Caffey endte på en andenplads i lørdagens 'X Factor'-finale. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mathilde Caffey endte på en andenplads i lørdagens 'X Factor'-finale. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lørdag aften løb den store 'X Factor'-finale af stablen, og her skulle de tre finalister, Emil Wismann, Alma Agger og Mathilde Caffey, som noget nyt synge covernumre i stedet for sange, der var produceret specielt til dem.

Seerne fik dog på skærmen at vide, at finalisterne ville synge en sang, der var udgivet af Sony i deres eget navn. Det skabte en del forvirring hjemme i stuerne, og her havde flere svært ved at forstå, hvad der var op og ned, og hvorvidt det egentlig var finalisternes egne sange eller covernumre, som 'X Factor'-deltagerne fremførte.

Under lørdagens finale fremførte Mathilde Caffey sangen 'Karma Is a Bitch' af CH10, som siden er blevet udgivet i hendes navn, og det er i den grad faldet kunstneren Chio Dyrlund, der er kvinden bag CH10, for brystet.

Se også: Nu skal hun skilles

Ifølge hende var hun nemlig slet ikke blevet informeret om, at hendes sang ville blive udgivet af en anden kunstner.

Det har fået hende til tasterne på Facebook, hvor hun langer kraftigt ud efter TV2.

Fik et chok
'Klokken 20 byder Sofie Linde, som er vært på programmet, publikum og folk hjemme i stuerne velkommen til dette års 'X Factor'-finale. Hun annoncerer her, at 'i aften skal deltagerne synge deres første udgivelse under deres eget navn', og at man allerede efter kan streame deres sange på Spotify'. What?', skriver hun i opslaget og og fortsætter:

'Jeg er meget forvirret nu og har en underlig mavefornemmelse. Efter Mathilde Caffeys optræden af min sang, går jeg på Spotify, og her finder jeg ud af at MIN sang, som jeg selv har skrevet, og som allerede er udgivet gennem mit label, nu er blevet udgivet gennem Sony Music i en ny version, men med elementer af min originalversion samt min tekst under Mathilde Caffeys eget navn.'

Ifølge Chio har hun aldrig givet tilladelse til, at der ville blive udgivet en af hendes sange i en andens navn.

'På intet tidspunkt har jeg givet samtykke eller skrevet under på, at de må tage min sang og udgive den under en anden artists navn. Jeg er målløs, mens beskederne begynder at tikke ind på min telefon med folk, der spørger, om jeg har solgt min sang til 'X Factor'!! DET HAR JEG IKKE!!, skriver Chio, der efter samtaler med advokater dog har fundet ud af, at TV2 og Sony ikke kan retsforfølges, fordi de har loven på deres side og ikke har gjort noget ulovligt.

'Jeg synes, det er tyveri og bare et rigtigt grimt træk at lave. Til jer der laver reglerne: Syntes I selv, at det er okay at stjæle en sang fra en upcoming struggling artist, der indtil nu har kæmpet sig igennem musikbranchen for at nå dertil hvor hun er nu, finpudset sin lyd og hendes udtryk, for så bare at få taget sit værk ud af hænderne? Dette har I gjort mod mig. I har misbrugt min godhed, været misvisende og undladt at fortælle mig udfaldet af at lade min sang spille i jeres show.'

Du kan læse hele sangerindens opslag her:

Chio fik et chok, da hun opdagede, at hendes sang var blevet udgivet i Mathilde Caffeys navn. Foto: Pr-foto
Chio fik et chok, da hun opdagede, at hendes sang var blevet udgivet i Mathilde Caffeys navn. Foto: Pr-foto

'Misvisende'
Ekstra Bladet har været i kontakt med Chio Dyrlund. Hun fortæller, at hun er harm over, at TV2 ikke har gjort det klart for hende, hvordan de havde tænkt sig at bruge hendes sang.

Alma Agger vandt lørdag aften 'X Factor'. Foto: Philip Davali Film, tv & radio - 25. maj. 2020 - kl. 04:56 Hård kritik: - Uheldigt!

- Jeg synes bare, at programmet har været misvisende omkring, hvem der har skrevet de her numre. De andre år har det altid været originalsange. Jeg har ikke læst nogen steder, at det er anderledes i år. Det er vildt forvirrende. Alle tror, det er det samme i år. Alle tror, det er originalsange, og de tror, at Mathildes sang er hendes egen. Det er den ikke. Det er min, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg er ikke blevet kontaktet på noget tidspunkt. Al kontakt har været igennem min producer. Han er kun blevet kontaktet to gange. Han har ikke givet lov til, at min sang kunne udgives. Kun at Mathilde kunne synge den i finalen. De skulle have spurgt, om den måtte blive udgivet.

Her ses Mathilde Caffey på scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Her ses Mathilde Caffey på scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Chio Dyrlund blev hun meget vred, da hun fandt ud af, at hendes sang var blevet udgivet uden hendes samtykke.

- Til at starte med blev jeg virkelig, virkelig sur. Det var som at få en mavepuster. Jeg følte, at jeg var blevet røvrendt. Der er nogen, der skulle tage kontakt til mig. Jeg blaimer ikke Mathilde eller dommerne. Det er nogen bagom programmet, der skulle have kommunikeret det bedre - også til Danmark. De skulle have krediteret mig bedre i showet, siger hun og fortsætter:

- De skulle have nævnt, at det ikke var sange, der var skrevet specifikt til dem, men at det er sange af andre artister og kreditere os. Det blev vinklet, som om det var deres egne sange.

Chio Dyrlund er frustreret over, at hun ikke er blevet informeret om, hvordan hendes sang ville blive brugt i 'X Factor'. Foto: Privat
Chio Dyrlund er frustreret over, at hun ikke er blevet informeret om, hvordan hendes sang ville blive brugt i 'X Factor'. Foto: Privat

- Hvorfor har du valgt at gå ud på de sociale medier og fortælle om den her sag?

- Jeg vil gerne have, at folk ved, at det er min sang. Jeg har skrevet den på mit gulv, og den har kostet blod, sved og tårer. Jeg har ikke givet tilladelse til, at den skal udgives i et andet navn. Jeg vil gerne have, at folk hører det fra min side, og efter min mening burde det her ikke være lovligt. Det er tyveri, siger hun og fortæller, at hun allerede har fået en masse positive reaktioner på opslaget:

- Jeg havde håbet, at folk ville bakke op. Det gør de godt nok også. Det gør mig vildt glad, at jeg ikke skal stå alene med det. Det er virkelig rart, siger hun og fortæller, at hun ikke ved endnu, hvor sagen ender for hende, og hvorvidt hun vil gøre yderligere i sagen.

Se også: Alvorlig kræftdiagnose ændrede alt: - Jeg kunne ikke gå

- Nu må vi se. Jeg vil vente og se, om Sony eller TV2 henvender sig. Men jeg har gode mennesker bag mig, og jeg har en manager, der er i dialog med folk. Det giver mig blod på tanden, og så håber jeg bare, at folk vil lytte til min sang.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra TV2, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

1 af 2 Foto: PR-foto
2 af 2 Mathilde Caffey endte på en andenplads i lørdagens 'X Factor'-finale. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
200 kommentarer
Vis kommentarer