Sasha ude af 'Robinson': Det så du ikke på tv

Sasha Louise lignede ikke en, der ønskede at være i ekspeditionen, men hun gjorde sit bedste i dødskampen, forsikrer hun

Sasha Louise fortæller om, hvordan hun har modtaget trusler efter sit kønsskifte. (Video/Redigering: Signe Skov)

Det virkede mystisk, da Sasha her til aften røg ud af 'Robinson Ekspeditionen' efter en tabt dødsduel mod Sebastian og Søren.

Her skulle deltagerne løbe i en cirkel for at snurre plader af en hjulkonstruktion for derefter at placere pladerne korrekt. Men så langt nåede Sasha Louise nærmest ikke.

For imens Sebastian og Søren løb og løb for at vinde duellen, valgte Sasha hurtigt at erstatte løb med gang. Og det kostede tid.

(læs herunder hvordan Sasha Louise blev født som en dreng og senere skiftede køn)

Sasha Louise Sprange lever nu fuldt ud som kvinde. Dog kan hun ikke få menstruation eller blive gravid. Foto: Tariq Mikkel Khan Kendte Månedens Side 9-pige: Jeg blev født som Christian

Det så du ikke
Ja, faktisk gik det så langsomt, at det lignede, at hun ønskede at forlade ekspeditionen. Sådan forholdt virkeligheden sig dog ikke.

- Jeg havde det skidt. Du skal tænke på, at der var gået mange dage, hvor vi ikke havde fået noget at spise, så jeg havde det ikke særligt godt, men jeg prøvede at gøre mit bedste, siger Sasha Louise Sprange og tilføjer, at alt ikke er, som det se ud på tv.

- Jeg tror, vi var oppe omkring 36-40 grader, og solen bagte direkte på os. Man ser ikke på kameraet, at der jo gik lang tid, før vi overhovedet kom i gang. På tv ligner det, at vi bare går i gang, men vi ventede og ventede og ventede. Der var ikke meget energi tilbage, da vi endelig kom i gang.

Film, tv & radio - 3. sep. 2018 - kl. 17:45 Sasha blev født som dreng: Sådan blev jeg afsløret

- Så du tilmeldte dig ikke Dødskampen for at ryge ud?

- Nej, men motivationen var der nok heller ikke længere efter den måde, jeg var blevet angrebet på af Martin. Der var ikke særligt rart at være, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

Sasha Louise da hun dukkede op til forpremieren på programmet. Foto: Linda Johansen
Sasha Louise da hun dukkede op til forpremieren på programmet. Foto: Linda Johansen

Fik træstykke i knolden
Og der er flere ting, man ikke ser i programmet ifølge Sasha Louise. Blandt andet skulle Jamil hugge brænde, og her fløj et af stykkerne op i baghovedet på Sasha Louise.

- Jeg fik morfin på grund af det. Jeg var bare uheldig.

- Du bliver kritiseret for ikke at lave nok på øen. Hvad mener du om det?

- Det passer ikke. Jeg var med til at lave ting, men hver gang, jeg kom med forslag, så blev det afvist. Til sidst følte jeg, at ingen af dem gad at lytte, og så blev det lidt ligegyldigt. Jeg har ikke bare ligget og lavet ingenting, siger hun og kommer med et eksempel.

- Hvis jeg sad ved bålet og lagde brænde på, så kom Yasser og rev det ud af hånden på mig, fordi han mente, at bålet ville gå ud, hvis jeg gjorde det. Jeg fik ikke en chance.

Film, tv & radio - 31. aug. 2018 - kl. 15:11 Side 9-pige sprang ud som transkønnet: - De siger, jeg ikke fortjener at leve

Sasha Louise er dog glad for sin deltagelse. I aftenens afsnit kom det blandt andet frem, at hun er født som en dreng, som det også har stået i Ekstra Bladet. Og det var et vigtigt budskab at få ud til de danske seere.

- Der er kommet fokus på, hvad jeg har været igennem, og at der er andre som mig derude. Mit budskab har hele tiden været, at man skal have lov at være den, man er, slutter hun.