Scorer job i ikonisk TV2-program

Mikkel Kryger får selskab af Kanya Natasja Rørbech, når den nye sæson af 'Lykkehjulet' ruller over skærmen

Foto: TV2
Foto: TV2

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

I august kom det frem, at 'Lykkehjulet' i starten af det nye år vender tilbage til skærmen som et fast format på TV2 Charlie. Programmet var i 2018 kortvarigt blevet genoplivet som en jubilæumsudgave med Mikkel Kryger som vært og Stephania Potalivo som bogstavvender.

De seks afsnit blev dog en stor succes, og derfor besluttede TV2, at det ikoniske program, som i første omgang løb over skærmen i 1988 til 2001, igen skulle være en fast del af tv-billedet.

I forbindelse med afsløringen kom det frem, at Stephania Potalivo ikke skulle vende bogstaver i den nye sæson, og nu har TV2 sat navn på Mikkel Krygers medvært.

Se også: Derfor er Stephania ikke med i 'Lykkehjulet'

Valget er faldet på 43-årige Kanya Natasja Rørbech, der beskriver jobbet som en drøm, der går i opfyldelse.

Det skriver HER&NU.

Kanya Natasja Rørbech bliver en del af holdet, når 'Lykkehjulet' vender tilbage. Foto: TV2
Kanya Natasja Rørbech bliver en del af holdet, når 'Lykkehjulet' vender tilbage. Foto: TV2

Over for Ekstra Bladet bekræfter TV2 ligeledes, at de har valgt Kanya Natasja Rørbech som vært.

- Jeg har rigtig gode minder med 'Lykkehjulet'. Jeg kan huske, hvordan jeg sad helt oppe foran fjernsynet og så det. Vi havde ikke nogen sofa, så jeg sad på gulvet og gættede med, fortæller den nye medvært til HER&NU.

Privat er hun gift og har to børn på 11 og syv år, og hun er ikke et helt nyt ansigt på tv-skærmene.

- Siden jeg var ret ung, har jeg lavet masser af modelarbejde, tv-serier, kortfilm og fiktionsting. Jeg har lavet mange reklamer både herhjemme og i udlandet. På dansk tv er det nok thansen-reklamerne, som har kørt de sidste fire år, og 'Kurt, en ukendt helt' på Ramasjang, siger Kanya til HER&NU.

Den nye sæson af 'Lykkehjulet' løber over skærmen til januar.

Se også: Tv-vært overrasker: Jeg er blevet far

29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!