Seere undrer sig: Er hun den nye Allan Simonsen?

Hilda Heick håber, at seerne stemmer på hende, fordi de kan lide hendes dans

Hilda og Michael var fredag aften klædt ud som klovne, da der var cirkustema i 'Vild med dans'. Mogens Flindt
Hilda og Michael var fredag aften klædt ud som klovne, da der var cirkustema i 'Vild med dans'. Mogens Flindt

Tilbage i 2013 fik Danmark en vaskeægte danse-darling, da Allan Simonsen uge efter uge overlevede i 'Vild med dans' på seernes nåde.

Dommerne mente ikke, at han satte mange hæle og tæer rigtigt, og rytme var der heller ikke meget af i den tidligere landsholdsspillers ben. Men det var seerne fløjtende ligeglade med. De elskede Allan.

Allan Simonsen vil have trofæet med hjem til Vejle. (Foto: Mogens Flindt) TV Fighter-Allan: - Selvfølgelig vil jeg vinde

Situationen er lidt den sammen med Hilda Heick i år, mener flere af Ekstra Bladets læsere, der kalder den 74-årige sangerinde for 'den nye Allan'.

'Hilda er den nye Allan Simonsen'..., skriver en, mens en anden læser fredag aften havde følgende kommentar i Ekstra Bladets livedækning af 'Vild med dans'.

'Der er ved at gå 'Allan Simonsen' i Hilda'

Allan Simonsen på gulvet med Sofie Kruuse. Foto: Mogens Flindt
Allan Simonsen på gulvet med Sofie Kruuse. Foto: Mogens Flindt

Selvom titlen 'den nye Allan' for mange nok vil være et særdeles positivt mærkat at få sat på sig, så vil Hilda Heick gerne have seernes stemmer af en anden grund end sympati.

- Jeg vil da håbe, at de også synes om min dans. Så forfængelig er jeg da, at jeg også håber, at de kan lide min dans. Jeg vil helst ikke bare smile mig fra det hele. Jeg vil meget nødig stå i finalen og ligne en klovn, som jeg gør i dag. Så vil jeg hellere stoppe mens legen er god, siger hun til Ekstra Bladet, inden hendes dansepartner, Michael Olesen afbryder.

- Der vil jeg så godt sige, at der så meget dans i Hilda, at jeg håber at folk der ude, der kalder hende den nye Allan Simonsen, kan se det. Der er så meget rytme og så meget dans i Hilda. Og at folk har taget hende til sig er så prisværdigt og dejligt - og tak for det. Men jeg håber, at det også er dansen, de kan se. Og ikke kun hvilket livsstykke hun er og hvilken dejlig person og væsen, siger han.

De sorte handsker skabte stor opmærksomhed. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio Seerne undrer sig: 'Hvad fanden foregår der?'

Hilda Heick er alderspræsident i dette års 'Vild med dans', og hun fornemmer selv, at hendes succes på dansegulvet har været med at inspirere andre på hendes alder. 

- Jeg tror måske også, at jeg har givet mennesker tro på, at man godt kan noget i min alder. Jeg møder så mange søde mennesker på min egen alder, der siger: 'Ej, hvor er det godt gået. Nu skal vi også i gang. Når du kan, kan vi også', siger hun og forsætter.

- Jeg synes, at det er rigtig dejligt, hvis jeg kan være til inspiration for nogen, der tænker: 'Ej, det der gør man ikke i min alder'. Jo! Man skal bare ud og i gang, hvis man har kræfterne til det. Man bliver gladere af det. Og også tyndere, smiler Hilda Heick.

Mie og Wafande var meget fattede, da de røg ud af 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio Her er hans overraskende reaktion

Wafande og Mie var det par, der fredag aften scorede lavest karakterer fra dommerne. Seerne var enige, og det betød farvel til parret. Hilda og Michael er til gengæld klar til at danse videre.

- Det er fantastisk. Hvis du havde spurgt mig for en måned siden, så havde jeg regnet med, at jeg var ude for længe siden, siger Hilda Heick, der håber at kunne danse med helt frem til jul og den store finale. 

- Jeg vil meget nødig stå i finalen og ligne en klovn, som jeg gør i dag. Foto: Mogens Flindt
- Jeg vil meget nødig stå i finalen og ligne en klovn, som jeg gør i dag. Foto: Mogens Flindt

Hvordan det går alle parrene videre i 'Vild med dans', kan du se på fredag klokken 20 på TV2 og TV2 Play.

62 kommentarer
Vis kommentarer