Seerne rasede: Her er Mathildes reaktion

Blachmans unge håb røg højst uventet i farezonen fredag aften

Video: Lars Sejr

Det kom som et chok for mange, at unge Mathilde Caffey havnede i omsang i fredagens ’X Factor’.

Bookmakerne havde hende til at gå sikkert videre, og hun havde da også præsteret på scenen. Så da Sofie Linde kunne afsløre, at det blev en tur i omsang for Blachmans unge sangerinde, flød Ekstra Bladets live-opdatering fra ’X Factor’ over med kommentarer fra rasende brugere.

Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 23:15 Færdig i 'X Factor': Her er hans reaktion

Da Ekstra Bladet fangede Mathilde efter programmet, fortalte hun, hvordan hun selv havde reageret, da hun hørte, at hun havde et halvt ben ude af konkurrencen.

- Jamen hvordan skal man reagere? Man er forberedt på, at det godt kan være mig, men det kan også være en af de andre. Det hele gik så stærkt, og jeg tænkte bare: ’wow, skal jeg virkelig fortælle, hvordan landet ligger to gange’, lød det selvsikkert fra Mathilde, der fortsatte:

- Jeg gik ind og gjorde min ting, og jeg var heldig, for jeg fik indprentet nogle ting i deres hoveder. Jeg er klar igen i næste uge.

- Hvilke følelser har man, når man står der og skal på scenen for anden gang?

- Alle følelser. Jeg var både ked af det, taknemmelig, glad, forvirret og gal. Det er totalt adrenalin for fuld skrue.

Mathilde på scenen fredag aften. Foto: Aleksander Klug
Mathilde på scenen fredag aften. Foto: Aleksander Klug

Taknemmelig
Mathilde Caffey fortæller, at hun havde øvet sig meget på sin farezone-sang, og derfor følte hun sig også klar til at give den fuld skrald på scenen.

Sofie Linde måtte flere gange beklage problemerne fra scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 23:05 TV2 i kæmpe brøler: - Vi beklager

Blachman var samtidig hurtig til at påkalde sig ansvaret for, at hun stod i den situation grundet et forkert sangvalg, da hun første gang gik på scenen og sang ’Boring People’ af L. Devine.

- Var den første sang en fejl?

- Jeg ved ikke, om det var en fejl, men vi havde ledt rigtig, rigtig længe efter en sang til første liveshow. Der var en sang, vi kiggede på, der havde været bedre. Men jeg har fået lov at synge denne sang(i farezonen, red.) og vise, at jeg kan synge noget, der faktisk er bedre end den første. Jeg er taknemmelig for, at jeg er kommet videre, siger Mathilde.

Hvordan det går hende videre i ’X Factor’ kan ses på TV2 på næste fredag.