Skal en kvinde spille den næste James Bond?

Daniel Craig mener ikke, man skal udelukke kvinder fra at spille rollen som James Bond

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Oscarvinderen Rami Malek skal spille skurk i film nummer 25. Video: Universal

Sean Connery, Pierce Brosnan og Daniel Craig er blot nogle af de skuespillere, som har spillet James Bond.

Men hvis det står til den aktuelle 007-skuespiller, så skal det i fremtiden ikke kun være mænd, som spiller hovedrollen.

Det fortæller Daniel Craig i et interview med Entertainment Tonight.

Sean Connery har tidligere spillet rollen som Agent 007. Foto: JP
Sean Connery har tidligere spillet rollen som Agent 007. Foto: JP

51-årige Daniel Craig og flere fra castet til den nye 'James Bond'-film, som får premiere næste år, sad klar i stolen til at svare på spørgsmål fra den fremmødte presse, der var rejst hele vejen til Jamaica, hvor nogle af optagelserne til filmen havde fundet sted.

Her faldt snakken på, hvad fremtiden bringer for 'James Bond'-sagaen.

- Jeg mener, at alle burde blive overvejet som en ny James Bond. Det gælder både kvinder og afroamerikanere, sagde Daniel Craig, som har spillet hovedrollen igennem de sidste 13 år.

Den engelske skuespiller gav også udtryk for, at han ikke ønsker at spille rollen som Agent 007 mere. Og den næste film bliver med stor sandsynlighed den sidste med ham.

Se også: Dansker lander rolle i James Bond-film

Men det er ikke kun Daniel Craig, som rejser spørgsmålet, om det er kun mænd, der kan spille 'James Bond'.

Den 49-årige britiske skuespiller Dominic West har tidligere givet udtryk for, at han ønsker, den 31-årige kendte britiske transseksuelle soldat Hannah Graf som et passende bud til rollen som selveste James Bond.  

Hvad der i fremtiden skal ske med James Bond er dog ikke til at spå, men fans kan se frem til endnu omgang med Daniel Craig i rollen som den kvindebedårende spion.

263 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere