Skilt: - Det var min beslutning

Ægteskabet mellem Claus og Henriette er gået i stykker. For en måned siden blev de skilt

Så vidt vides var det ikke vasketøj, der fik Claus og Henriette til at blive skilt, men diskussionen fik ikke desto mindre det meste af landet til diskutere numsebakterier i vasketøjet. Producer: Max Madsen

Efter sæsonafslutningen på 'Gift ved første blik' troede man, at alt var fryd og gammen mellem Henriette Hansen og Claus Henriksen.

Ved kærlighedseksperimentets slutning valgte de at forblive gift og give deres ægteskab en chance, når kameraerne slukkede.

Det har de også gjort, men parret er ikke længere gift, fortæller Claus Henriksen til Ekstra Bladet.

- Det går sådan mellem Henriette og mig, at vi er blevet skilt, siger han og fortsætter:

- For mig var det svært at være gift og ikke bo sammen. Jeg havde nogle forventninger til mig selv, og til hvordan man er i et ægteskab, og det fungerede ikke for mig på den måde, siger Claus Henriksen, der bor i Odense, mens Henriette Hansen har adresse i Silkeborg.

Claus og Henriette kom rigtig godt fra start i deres ægteskab. Foto: DR Film, tv & radio - 22. aug. 2019 - kl. 20:58 Claus blev mobbet som barn: - Det har sat sine spor

Han lægger ikke skjul på, at det var ham, der ønskede, at tv-ægteskabet skulle ende i skilsmisse.

- Jeg havde brug for, at vi blev skilt. Det var min beslutning, og Henriette var ikke enig. Men hun kunne godt mærke, at jeg trak mig, og derfor blev det sådan, siger han.

Det er en måneds tid siden, at parret underskrev skilsmissepapirerne, og efter en uges tid, hvor de ikke talte sammen, har de genoptaget kontakten.

- Vi prøver at give det en chance til ved at være kærester, siger Claus Henriksen og lægger tryk på ordet prøver.

- Det er stadig nyt, men nu prøver vi at være kærester, og så ser vi, hvordan det går, siger han.

- Føles det så bedre for dig at være kæreste med Henriette end at være gift med hende?

- Ja, det synes jeg. Jeg har ikke det der pres - hverken fra mig selv eller fra andre. Og det vil da være åndssvagt ikke at prøve, om det kan lykkes for os. Hun er jo et super dejligt menneske. Men jeg har virkelig været presset - også fra familie og venner, der synes, at hun er supersød, siger Claus Henriksen, der har valgt at se på forholdet til Henriette med nye øjne, nu hvor de 'bare' er kærester.

Henriette Hansen bor i Silkborg, mens Claus Hansen er fra Sydfyn, men bor ved Odense. Foto: DR flash - 5. okt. 2019 - kl. 09:12 'Gift ved første blik'-Henriette: - Det var ikke særligt sjovt

- Jeg er mere i nuet. Jeg har mere fokus på nu, og ikke hvad der sker om et år. Jeg synes ikke, det er fair, hvis Henriette skal rykke teltpælene op og flytte til Odense, hvis ikke det holder mellem os. Og jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke er så flytbar, som jeg troede. Men det er fremtid, og det prøver jeg ikke at tænke på, siger han.

Det der med ikke at tænke så meget over, hvad der skal ske, får Claus Henriksen hjælp til at blive bedre til af 'Gift ved første blik'-psykolog Mette Smidt.

- Jeg kan godt have en tendens til at overtænke ting. Det får jeg hjælp til at blive bedre til at lade være med af Mette, fortæller han.

Ifølge Claus arbejder han og Henriette stadig på at finde den rigtige form til deres forhold.

- Vi ses i hverdagene, når det er muligt, ellers ses vi i weekenderne. Men på grund af afstanden har det altid været med overnatning, når vi har været sammen. Nu prøver vi nogle gange bare at ses nogle timer i hverdagene. Det synes jeg er rart. Jeg har brug for et frirum - også på grund af mit arbejde, hvor jeg hele tiden skal tage stilling til mennesker, siger Claus Henriksen, der arbejder som socialpædagog.

Ud over vasketøjet er Henriette og Claus også uenige om rengøring. - Claus' motto er, hvorfor bruge tid til at gøre rent, her er jo beskidt igen i morgen, siger Henriette Hansen. Foto: DR Film, tv & radio - 3. okt. 2019 - kl. 22:07 - Jeg deler altså ikke hendes frygt for numsebakterier

Claus og Henriette prøver at leve i nuet og ikke spekulere så meget over fremtiden. Foto: DR
Claus og Henriette prøver at leve i nuet og ikke spekulere så meget over fremtiden. Foto: DR
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere