Skrevet ud af populær TV2-serie: Det skal han nu

Nu sætter Morten Hee Andersen ord på sit exit fra 'Sygeplejeskolen'

Morten Hee Andersen er ikke længere en del af 'Sygeplejeskolen'. Foto: TV2 Charlie
Morten Hee Andersen er ikke længere en del af 'Sygeplejeskolen'. Foto: TV2 Charlie

Det kom nok bag på de fleste fans af TV2-serien 'Sygeplejeskolen', at den populære hovedperson Erik i første afsnit rejser til Canada og siger farvel til sin store kærlighed Anna, der spilles af Molly Egelind.

Det har nu vist sig, at man som seer kommer helt til at undvære skuespilleren Morten Hee Andersen. Han er nemlig skrevet ud af serien, fordi han ifølge TV2 er engageret til 'anden side'.

Se også: Christophers forlovede scorer stort job: Ny vært på TV2

Overfor Ekstra Bladet sætter 27-årige Morten Hee Andersen nu et par ord på, hvordan det føles, at den populære TV2-serie fortsætter uden ham.

- Det er selvfølgelig lidt sjovt, at det kører videre uden mig. Men vi er totalt gode venner allesammen, så jeg er bare glad for, at det går så godt med serien alligevel, siger han.

Han arbejder lige nu blandt andet på et stort projekt for DR.

Morten Hee Andersen på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Morten Hee Andersen på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Oplagt mulighed
Om Morten Hee Andersens exit har fiktionschef Katrine Vogelsang tidligere sagt til Ekstra Bladet:

'Da sæson 2 af ’Sygeplejeskolen’ blev sat i gang, var Morten Hee Andersen delvist engageret til anden side, og dermed et kreativt benspænd i tilblivelsen af sæson to. Hvor ’Sygeplejeskolen’ i første sæson fokuserede på Mortens karakter Erik og hans kamp for at komme ind på sygeplejeskolen, har anden sæson fokus på Molly Blixt Egelinds karakter, Anna. Alt har været meget nemt for Anna, og derfor var det en oplagt mulighed at bruge Eriks fravær, til at give Anna den største udfordring, - nemlig at hun skal undvære sin store kærlighed. Og derfor har forfatterne valgt at sende Erik til Canada – som 50.000 danskere gjorde i løbet af 50’erne', skrev hun i en mail.

Morten Hee Andersen. Foto: Henning Hjorth
Morten Hee Andersen. Foto: Henning Hjorth

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!