Skuespiller gik i sort: - Han var helt væk

Skuespiller Christopher Læssø gik helt i stå under 'Vild med dans'

Det gik helt galt for skuespilleren. Foto: Mogens Flindt.
Det gik helt galt for skuespilleren. Foto: Mogens Flindt.

Selvom Christopher Læssø er vant til at være på live som skuespiller og tv-vært, gik det helt galt i tredje runde af 'Vild med dans' fredag aften.

Her havde han nemlig svært ved at huske trinnene.

- Det gik helt i sort undervejs, jeg kunne simpelthen ikke huske, hvad jeg skulle, siger Christopher Læssø, da han heldigvis er kommet sikkert videre.

Andet afsnit af 'Vild med dans' blev det sidste for Anne Dorte Michelsen og Marc Christensen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 21. sep. 2019 - kl. 06:08 Nedsmeltning for åben skærm: - Det gik helt galt

 

Undervejs gik det helt i sort for den populære tv-vært og skuespiller. Foto: Mogens Flindt.
Undervejs gik det helt i sort for den populære tv-vært og skuespiller. Foto: Mogens Flindt.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Kendte Modediktatoren: Vild med svans

Uheldet lagde hans dansepartner, Karina Frimodt, godt mærke til. Hun forklarer, at han fik sat for tidligt i gang og ved et såkaldt stoptrin, fortsatte han videre.

- Jeg kunne mærke, at han var helt væk, siger hun.

Selvom Christopher Læssø er vant til at være badet i rampelysets skær, er det noget helt andet, når han danser.

- Der er en kæmpe forskel, for jeg er ikke vant til at skulle danse, men jeg vælger at fokusere på noget andet nu, siger han og forklarer, at han ikke kan forberede sig anderledes.

Se også: Brød pludselig sammen

Heldigvis havde han god mulighed for at få en trøstende krammer efterfølgende. På sidelinjen sad nemlig hans 10-årige datter, Olivia Læssø Sommer, og hendes mor, Maria Sommer. Maria Sommer og Christopher Læssø mødte hinanden igennem fælles venner og var sammen i otte måneder efter Olivias fødsel.

Christoffer Læssøs datter Oliva Sommer Læssø og hendes mor Maria Sommer. Foto: Mogens Flindt
Christoffer Læssøs datter Oliva Sommer Læssø og hendes mor Maria Sommer. Foto: Mogens Flindt

Olivia var meget stolt af sin far, da Ekstra Bladet mødte hende inden den uheldige dans.

- Han er rigtig god, men han skal holde ryggen mere rank, lød det gode råd fra Olivia, der selv danser ballet.

Christopher Læssø blev ligesom sidste gang rørt til tårer, da snakken faldt på hans datter.

- Jeg kan ikke holde til det, jeg bliver rørt, når jeg ser hende sidde derude, siger han.

 

Stillingen i tredje runde af 'Vild med dans'

1. Jakob & Silas: 26
2. Birgit & Frederik: 13
3. Christopher & Karina: 16
4. Umut & Jenna: 12
5. Marie & Martin: 22
6. Michael & Mie: 19
7. Oscar & Asta: 21
8. Neel & Michael: 27
9. Mikkel & Mille: 23
10. Coco & Morten: 24
11. Pixi & Thomas: 22

Umut Sakarya og Jenna Bagge blev reddet af seerne. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 21. sep. 2019 - kl. 09:35 Drama bag kulissen: Det så du ikke på tv

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere