Skulle droppe sine ostemadder: - Jeg blev mere muggen, end man så på skærmen

Ernst Brandstrup tog kampen mod sin diabetes op med sund kost for et år siden

Maven er blevet mindre, men smilet er blevet større. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2
Maven er blevet mindre, men smilet er blevet større. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2

Det var en dybt rørt Ernst Brandstrup, der efter 12 ugers eksperiment med sund kost og mere motion, kunne konstatere, at hans diabetes kunne tæmmes med grøntsager og gåture.

Sidste år ved denne tid deltog han i optagelserne til TV2-programmet 'Kan man spise sig rask', som blev vist på kanalen her til aften. Og da han fik resultatet af sin indsats, måtte han kæmpe med at holde tårerne tilbage.

Ud over at nu 57-årige Ernst fik godt styr på sin sukkersyge, tabte han 12 kilo på de 12 uger eksperimentet varede. Blandt andet ved at skifte sine højt elskede og højt belagte ostemadder ud med kål og kikærter. Resultatet imponerede måde ham selv og 'Kan man spise sig rask'-læge Pia Norup og ernæringseksperten Umahro Cadogan.

Ernst med programmets to eksperter. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2
Ernst med programmets to eksperter. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2

- Det er som om, det startede en positiv lavine at være med i programmet, siger Ernst Brandstrup til Ekstra Bladet.

- Jeg troede, at jeg havde det godt før, men jeg er blevet klogere, siger han.

Han holder stadig vægten, og sukkertallet er, som da optagelserne sluttede, så Ernst er med egne ord 'voldsomt tilfreds'.

Se også: Jesper smed pillerne på tv: Sådan går det ham i dag

Tilbage i 2004 tabte Ernst Brandstrup mange kilo. Rigtig mange kilo, der desværre er kommet på igen.

- Jeg tabte mig 45 kilo på 45 uger med hjælp fra De danske vægtkonsultenter. Der fik jeg alt serveret - opskrifter og jeg blev kontrolvejet en gang om ugen. Men det var svært at holde vægttabet, da jeg ikke gik der hver uge, siger han og fortsætter.

- Jeg vil godt indrømme, at jeg blev lidt muggen, da Pia Norup og Umahro Cadogan ikke gav mig flere retningslinjer i deres eksperiment. Også mere muggen end man ser på skærmen. Men nu forstår jeg, at styrken i det er, at jeg skulle forstå, at jeg selv skulle gøre en indsats. Det er min investering, men også min belønning. Den er, at min fremtid er blevet længere, siger Ernst Brandstrup.

Sådan så Ernst Brandstrup ud, da optagelserne til programmet startede. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2
Sådan så Ernst Brandstrup ud, da optagelserne til programmet startede. Foto: Theresa Woldbye/ TV 2

Men det er ikke let at lægge sit liv om, erkender Ernst Brandstrup, der især har måttet kæmpe med at komme i skoene og få motion.

- Det sværeste skridt er det over dørtærskelen, siger min diabeteslæge. Og det er fuldstændigt rigtigt, mener Ernst, der har fundet en gruppe at gå med.

- Det er ikke deres ansvar, at jeg kommer af sted, men det hjælpe mig meget, at jeg ved, de står og venter på mig, siger han.

Han synes, at der er ekstremt meget fokus på løb. Der bliver arrangeret store løb weekend efter weekend rundt om i landet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne gå til nogle af de løb. Det er svært at finde nogle store arrangementer, hvor man kan gå, siger Ernst Brandstrup og nævner igen, at det er lettere at komme af sted, hvis der er et sociale element i motionen.

I et forsøg på at hjælpe og motivere andre har Ernst Brandstrup startet en Facebook-gruppe, hvor han deler ud af sine erfaringer med diabetes og en sund livsstil. Du kan finde siden her.

7 kommentarer
Vis kommentarer