Slår vanvittig rekord: Populære radioværter i vild triumf

'Go' Nova' løber med deres femte guldstatuette til Ekstra Bladets radiopris, Den Gyldne Mikrofon

Trioen er efterhånden vant til at vinde Den Gyldne Mikrofon. Foto: Jonas Olufson
Trioen er efterhånden vant til at vinde Den Gyldne Mikrofon. Foto: Jonas Olufson

- Det er sindssygt surrealistisk, og vi er simpelthen bare så stolte.

Sådan sagde en glad Dennis Ravn, da han sammen med med sine medværter på 'Go' Nova', Mai-Britt Vingsøe og Signe Krarup, fredag aften vandt en af de eftertragtede guldstatuetter ved Ekstra Bladets radiopris, Den Gyldne Mikrofon.

Prisen blev overrakt i festligt lag ved PrixRadio, der er en stor fest for hele radiobranchen. Denne gang fandt festlighederne sted i Industriens Hus i det centrale København.

For fjerde gang i træk nappede 'Go' Nova'-holdet Den Gyldne Mikrofon. Foto: Henning Hjort Radio - 15. sep. 2017 - kl. 20:50 Ny rekord: Vinder Ekstra Bladet-pris igen igen igen igen

Det er intet mindre end femte gang i træk, at den gyldne statuette havner i favnen på de morgenfriske værter fra 'Go' Nova'. Det faktum fik de fremmødte i Industriens Hus til at juble højlydt, da den populære trio blev kaldt op på scenen for at blive hyldet fredag aften.

- Der er mange priser, der bliver uddelt her i aften, og der findes mange radiopriser, og det er selvfølgelig også vigtigt at blive anerkendt af branchen, for kommerciel radio har tit været 'lillebroderen', men det største er at bliver anerkendt af lytterne, sagde Mai-Britt Vingsøe til Ekstra Bladet umiddelbart efter, at værterne havde fået overbragt de gode nyheder.

Artiklen fortsætter efter billedet...

For femte gang i træk hiver 'Go' Nova' guldstatuetten hjem. Foto: Jonas Olufson
For femte gang i træk hiver 'Go' Nova' guldstatuetten hjem. Foto: Jonas Olufson
 

Hvem skal vinde Den Gyldne Mikrofon 2018? Film, tv & radio - 28. sep. 2018 - kl. 16:01 Så er løbet kørt: Afstemningen til Den Gyldne Mikrofon er slut

Flere priser
I år var der som noget nyt hele to af de gyldne statuetter på højkant til den Gyldne Mikrofon. Én til den bedste radiovært, der når ud til hele nationen, og én til den bedste lokale eller regionale vært. Det er førstnævnte, som 'Go' Nova' nu kan prale med at være indehavere af for femte gang. Og det var i totalt overlegen stil, at de garvede radioværter hev prisen hjem.

'Go' Nova' har nemlig fået hele 55,91 % af stemmerne fra Ekstra Bladets læsere, mens Kirsten Birgit fra 'Den Korte Weekendavis' på Radio24syv endte som nummer to med 22,97 % af læsernes stemmer.

Det er de glade 'Nova'-værter naturligvis meget stolte af.

- Vi er så glade og stolte, og vi vil gerne sige tak til vores lyttere. De skal vide, at vi elsker dem ligeså højt, som de tydeligvis elsker os. Det er dem, vi står op for hver morgen og går glip af børnefødselsdage, egne fødselsdage og får rander under øjenene for. Vi elsker dem, og vi er så glade for, at de gider at stemme på os igen og igen, siger Mai-Britt Vingsøe.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Vi bliver ved længe endnu, lyder det fra den populære trio. Foto: Jonas Olufson
- Vi bliver ved længe endnu, lyder det fra den populære trio. Foto: Jonas Olufson
 

Tæt løb
Prisen for den bedste lokale eller regionale radiovært gik til Kirstine Richter og Johnni Gade fra 'Morgenkøterne' på ANR med 26,36% af stemmerne. Det var dog kun lige på et hængende hår, at de to værter hev sejren hjem.

På andenpladsen med 25,67% af stemmerne kom værten Freddy Fey fra 'Vækkelsesprædikanterne' på Radio Globus.

Kirstine Richter og Johnni Gade kunne dog ikke være til stede til prisudelingen, men fra en skærm i salen i Industriens Hus sendte de alligevel en hilsen til deres lyttere og kolleger.

- Vi er rigtig kede af, at vi ikke kan være der i aften. Vi kunne selvfølgelig ikke have gjort det her uden vores fantastiske hold, som altid har vores ryg. Vi vil gerne tjekke vores producere og tilrettelæggere, lød det blandt andet fra de to værter i videoen.

Johannes Lassen er en af de hotteste skuespillere herhjemme netop nu. Foto: ANTHON UNGER Kendte Danmarks nye stjerne efter stor pris: Min stemme bævrede

Pris til bedste regionale
Det er Ekstra Bladets læsere, der både nominerer ti finalister og kårer vinderen af Den Gyldne Mikrofon.

Alle de ti nominerede er forud for prisuddelingen blevet bedt om at sende en videohilsen til ekstrabladet.dk, og her har mange været ganske kreative.

Se de ti videoer herunder:

Dennis Johannesson

Radio Go'

Ditte Okman

Vækkelsesprædikanterne

Anders Aagaard

Knud Erik Meyer Ibsen

Johnni Gade

Go' Nova

Kirsten Birgit
 
Jakob Lund

I 2016 satte firkløveren fra 'Go' Nova' rekord, da de som de første i Den Gyldne Mikrofons levetid kunne tage statuetten med hjem for tredje gang i træk. Nu har de altså slået deres egen rekord med fem gyldne mikrofoner på stribe.

Den Gyldne Mikrofon er blevet uddelt i alt 12 gange.

9 kommentarer
Vis kommentarer