Slagtet i ’Paradise’: Det tordnede og lynede

SPOILER: Tobias Friberg er færdig i 'Paradise Hotel', efter han blev sorteret fra af Oliver Erngart

Se Lenny Pihl grille de nye paradisoer på den røde løber forud for sæsonen. Video: Lars Sejr

Den ene af hotellets to knaldekonger, Tobias Friberg, er færdig i 'Paradise Hotel', hvor han blev slagtet af Oliver Erngart, der havde fået en mission af værten Rikke Gøransson.

Hun bad ham uddele røde og blå pressekort, og hvis flere end fem af de 11 deltagere valgte at putte det blå pressekort i en boks, ville Oliver overleve på hotellet og skulle vælge, hvem af dem, der havde lagt et blåt pressekort, der skulle forlade hotellet. Hvis ikke missionen lykkedes, skulle Oliver selv forlade hotellet.

Missionen lykkedes næsten til fulde, for Oliver håbede at kunne få Türker Alici ud af programmet, men han valgte at putte det røde pressekort i boksen og reddede dermed livet. I stedet måtte hans højre hånd, Tobias, lade livet på ordre fra Oliver, da han havde puttet det blå pressekort i boksen.

- Da jeg stod deroppe, begyndte det mere og mere at gå op for mig, at det ikke var helt godt. Jeg kunne jo se på Oliver, at det ikke var noget lort for ham, når der var blå kort, så jeg vidste godt, at jeg var færdig. Måske jeg havde et lille håb om, at han ville vælge Marco i stedet for mig, siger Tobias til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk realitybabe: Mine naboer har set mig halvnøgen

Da det stod klart, at valget faldt på ham, følte han sig tom indeni.

- Det var en stor røgsky, og det begyndte bare at tordne og lyne indvendigt. Jeg var bare tom, det var en tom fornemmelse, siger han.

Tømmermænd og Sarah
Han ærgrer sig naturligvis over sit valg, men fortæller at han var en presset mand, da det skulle træffes. Aftenen forinden havde han haft et voldsomt skænderi med sin flirt Sarah Dohn, der havde givet den nye deltager Marco en lapdance.

Det var friskt i erindringen, da Tobias, sammen med sin partner Anna, sad spærret inde på deres værelse i timevis, imens de skulle træffe et valg om, hvilket kort der skulle lægges i boksen. Og ifølge Tobias tænkte han ikke helt klart.

- Dagen før havde været en rimelig tough dag, og jeg kan ikke huske, om mig og Anna sad i fire, fem eller seks timer uden cigaretter. Jeg havde kun Sarah i hovedet, så da Oliver kommer ned på værelset, vælger jeg det blå pressekort, fordi mig og Anna bliver enige om det. Jeg havde fucking mange tømmermænd, siger han.

Tobias Friberg er færdig i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark/Janus Nielsen
Tobias Friberg er færdig i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark/Janus Nielsen

Tobias understreger samtidig, at der ikke er noget ondt blod mellem ham og Oliver, selv om han blev hans bøddel.

- Der er intet ondt blod, jeg gav ham også en krammer, da jeg gik. Det hjalp, at han ikke hoverede, han sagde, det ikke var møntet på mig, men at det skulle have været Türker, siger han.

Er det et plaster på såret, at det virkelig var Türker, han gik efter?

- Både og for jeg havde heller ikke set Türker ryge ud, det havde bare været enormt meget lort for mig. Jeg ville selvfølgelig ikke selv ud, men når Türker stadig er der, så lever jeg stadig lidt videre gennem ham. Det var blevet enormt ensomt for mig, hvis han var røget.

Se også: Færdig i 'Paradise': - Jeg havde ikke en chance

Nemt valg
Da Ekstra Bladet fanger Oliver over telefonen er han klar i spyttet. Når ikke han kunne vælge Türker, måtte det blive Tobias, og han overvejede aldrig andre.

- Jeg smider kun Tobias ud, fordi Türker desværre når at skifte sit kort i sidste sekund. Det var ham, der stod for skud, siger han.

Trods deres skænderi aftenen forinden blev der givet farvelkys til Sarah, inden Tobias forlod hotellet. Foto: Nent Group Danmark/Janus Nielsen
Trods deres skænderi aftenen forinden blev der givet farvelkys til Sarah, inden Tobias forlod hotellet. Foto: Nent Group Danmark/Janus Nielsen

Hvorfor gik du efter de to?

- Jeg vidste jo altid, at Tobias og Türker stod sammen, hvor jeg ville være tredjehjul, så det ville kun være et spørgsmål om tid, før jeg stod for tur. Jeg var nødt til at sprænge bomben før eller siden, siger Oliver.

Var det svært at gøre?

- Overhovedet ikke.

Jonas er ligeglad, hvad andre mener om ham. Foto: NENT GROUP DANMARK Danske kendte - 31. jan. 2020 - kl. 10:40 Efter hård kritik på 'Paradise': - Jeg er ligeglad

Da Oliver stemplede ind på hotellet, var det gensynets glæde, da han så Türker, som han kendte hjemmefra. Siden er det dog gået galt imellem dem på hotellet.

- Der skete det, at han gerne ville have Ida ud, fordi han ikke stolede på hende. Ida var min partner, og så havde vi en lille samtale, hvor vi bliver enige om, at det er mand mod mand. Det var dagen inden, jeg fik valget om, hvem jeg ville smide ud, så selvfølgelig skulle tossen (Türker, red.) bare ud, griner han.

Om det lykkedes dem at få skovlen under hinanden kan ses i ’Paradise Hotel’, der vises på streamingkanalerne Viafree og Viaplay.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere