Slange i paradis? Sådan vil han smadre 'vennens' forhold

Jonas skal ikke forvente hjælp af Michel til at klinke skårene med Ida. Han er klar til at afsløre alt

Michel er tilbage i 'Love Island'. Foto: TV3
Michel er tilbage i 'Love Island'. Foto: TV3

En gammel deltager vender tilbage i aftenens afsnit af 'Love Island'.

Allerede nu er det dog blevet afsløret, at der er tale om Michel, som enkelte måske vil huske fra tidligere på sæsonen, hvor det ikke lykkedes ham at finde kærligheden, hvorfor han blev sendt hjem til Danmark.

Se også: Benhård dom over dansk realitydeltager: Spydig og egoistisk

Nu er han tilbage, og det lader til at være en Michel, der er klar til at spille beskidt for at finde sig en dame. Da programmet optages netop nu og løbende vises på tv, er Michel klar i spyttet. Han har fulgt med i flimmerkassen.

- I skal tænke på, at jeg har hørt alt. Alle de kontroverser, I har haft, og som I har siddet og diskuteret. Der har jeg jo rent faktisk hørt, hvad der er blevet sagt, siger han til de andre deltagere.

Jonas Korsgaard dummede sig gevaldigt for tre år siden. Foto: ANTHON UNGER Film, tv & radio Dansk realitydeltager afslører sit livs dumhed

Bid i måsen
En af dem, som det kan gå ud over, er Jonas.

I villaen har der været masser af kontroverser mellem Jonas, Ida og Isabella, da sidstnævnte mener, at Jonas har sagt, at han godt 'kunne' Isabella, hvis ikke Ida var i villaen. Da Jonas er partner med Ida, har han naturligvis benægtet alt.

Det kan bide ham i måsen nu. For gammelt venskab betyder intet for Michel.

- Jeg har jo været hjemme og set, hvad folk har sagt bag kameraet. Så jeg har jo lige pludselig nogle ekstra kort i ærmet, som jeg kan vælge at smide. For eksempel i Jonas og Idas kontrovers med Isabella. Det gør, at jeg ved, hvad de ord for ord har sagt, selvom de prøver at bilde hinanden andet ind, konstaterer Michel tørt og tilføjer:

- Det kan jo godt være, at jeg skal tage en snak med Ida om, hvorvidt Jonas er den rigtige for hende, for jeg tror ikke, at han lever op til opgaven for at være ærlig.

Se også: Julie elsker bad boys, men: Alle har været mig utro

Om han er klar til at rive tæppet væk under Jonas og Ida kan følges på TV3 mandag-lørdag klokken 22.

Du kan se den nye og kølige udgave af Michel i videoen over artiklen.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere