Smider tøjet på tv: Jeg elsker min kurvede krop

Tanja Pryds går hele vejen for at finde kærligheden i 'Date mig nøgen'

Se teaser for TV2-programmet her. Video: TV2

Når der mandag aften er snigpremiere på et nyt afsnit af 'Date mig nøgen' på TV2 PLAY, er det 25-årige Tanja Pryds fra Ringe på Fyn, der smider tøjet i håbet om at finde kærligheden.

At hun har valgt at forsøge at finde kærligheden i det kontroversielle datingprogram, er der en helt særlig grund til.

- Jeg ville gerne prøve at overskride den grænse, som det jo er at stå nøgen over for mange mennesker på tv, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Og så vil jeg gerne vise, at man ikke kun kan være med i sådan et tv-program, hvis man er modeltynd, men at man også godt kan det, selvom man har lidt på sidebenet, for alle kroppe er smukke, som de er, og jeg elsker min krop med kurver, som den er.

Artiklen fortsætter under billederne...

Her ses Tanja Pryds sammen med vært Ibi Makienok. Foto: Per Arnesen/TV2
Her ses Tanja Pryds sammen med vært Ibi Makienok. Foto: Per Arnesen/TV2

I 'Date mig nøgen' stiller modige singler sig op i de farvede bokse og afslører del for del deres kroppe. Det er så op til aftenens hovedperson at sortere dem fra én for én. Foto: Per Arnesen/TV2
I 'Date mig nøgen' stiller modige singler sig op i de farvede bokse og afslører del for del deres kroppe. Det er så op til aftenens hovedperson at sortere dem fra én for én. Foto: Per Arnesen/TV2

Se også: Smider tøjet på tv: Nu er ALT forandret

Nej tak til Tinder
Ifølge Tanja Pryds har hun flere gange forsøgt at finde kærligheden på mere traditionel vis, men uden det store held.

- Jeg har jo prøvet de der forskellige apps, og det førte bare ikke rigtig nogen steder. Så det blev jeg træt af, siger hun med et grin.

- Hvis det havde ført til noget, havde jeg i hvert fald nok ikke meldt mig til det her program, griner hun videre og fortæller mere om, hvorfor hun valgte at tilmelde sig programmet:

Thim valgte Isabel i programmet, men kærligheden blomstrede ikke mellem dem efterfølgende. Foto: Per Arnesen/ TV2 Film, tv & radio - 11. nov. 2019 - kl. 22:49 Efter nøgenprogram: Ny date på vej?

- Jeg tilmeldte mig ikke det her program for at få en masse opmærksomhed, men for forhåbentlig at komme på en god date med en sød fyr.

Selvom det var grænseoverskridende for Tanja Pryds at smide tøjet, så har hun haft en god oplevelse med programmet.

- Det er selvfølgelig en rigtig grænseoverskridende oplevelse, men det er det hele værd.

Om Tanja Pryds finder sin store kærlighed i forbindelse med sin deltagelse i 'Date mig nøgen', kan du se mandag aften klokken 21 på TV2 PLAY, hvor der er snigpremiere på programmet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere