Smidt ud af 'Ex on the Beach': Derfor var jeg lettet

Julie Jørgensen måtte som den første forlade tv-programmet 'Ex on the Beach'

20-årige Julie Jørgensen fik blot otte dage i villaen. Foto: Janus Nielsen
20-årige Julie Jørgensen fik blot otte dage i villaen. Foto: Janus Nielsen

Så skete det uundgåelige.

I søndagens afsnit plingede tabletten med den triste besked, at 20-årige Julie Jørgensen skulle pakke sine ting og forlade villaen. Det er et vilkår i programmet, der hverken har konkurrencer eller præmier til den samlede vinder. Det handler om at hygge sig, drikke sig fuld og er du ikke god på tv, så bliver du erstattet.

Se også: Krig i realityland: - Det er fuldstændigt respektløst

Den første, der røg, var altså Julie Jørgensen, og selvom det sjældent er sjovt at blive fravalgt først, så var Julie Jørgensen faktisk glad.

- Jeg blev lettet. Utroligt lettet, siger hun til Ekstra Bladet.

- Jeg havde det ikke godt derinde, og jeg havde også spurgt lidt diskret, om jeg kunne komme ud, hvor de havde sagt, at de ikke vidste, om de kunne, men da det skete, blev jeg virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke længere skulle stå og forsvare mig over for dem alle sammen hele tiden.

De fire kvinder i startcastet: Julia Jørgensen, Sasja Nielsen, Tessie Skovly og Line Maria Busk. Foto: Janus Nielsen
De fire kvinder i startcastet: Julia Jørgensen, Sasja Nielsen, Tessie Skovly og Line Maria Busk. Foto: Janus Nielsen
 

Masser skænderier
I villaen har hun været i konstante skænderier med den anden deltager Tessie Skovly, hvilket er fortsat efter hjemkomsten til Danmark. I realiteten var det langt værre, end man så det på tv.

- De viser kun 10 procent af det, og de viser ikke alle de blikke og kommentarer, man får konstant. Der er sgu ikke nogen, der holder til det i længden, siger Julie Jørgensen, der undervejs i sine otte dage i villaen valgte at stille sig op foran de andre deltagere og forklare sig for at få clearet luften.

Det hjalp ikke synderligt.

- Jeg troede, at den blev clearet der, men det fortsatte. Det var hele tiden og konstant, siger Julie Jørgensen og understreger, at problemet var Tessie Skovly.

Se også: Rystet dansk realitydeltager: - Han ønsker mig død

- Kunne du ikke bare ignorere hende og hygge dig med de andre?

- Det kan man sagtens, men jeg har også nogle rigtig stærke meninger. Folk er ikke i tvivl om, hvad jeg synes om dem, og de får det at vide med det samme, og det gjorde Tessie også.

Hun fremhæver kammeratskabet og oplevelsen som det bedste ved at have deltaget i 'Ex on the Beach' og melder sig klar til at lave mere realityfjernsyn. Øverst på ønskelisten står 'Robinson Ekspeditionen'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere