Snaveleg i dansk tv-program

'Love Island'-deltageren Jonas skal gætte, hvem der har haft sex i en lufthavn, og han udnytter situationen til at kysse Ida, som han har fået et godt øje til

Jonas og Ida snaver i 'Love Island'. Foto: TV3
Jonas og Ida snaver i 'Love Island'. Foto: TV3

'Love Island' er godt i gang, og netop nu kæmper 11 danske unge om at finde kærligheden i en villa på Gran Canaria.

I gårsdagens afsnit blev deltagerne inddelt i par, men det vælger nogle af deltagerne at se stort på i aftenens afsnit, hvor Jonas, der ellers danner par med Josefine, ser sit snit til at snave Ida med den flotte mave.

I en konkurrence skal Jonas nemlig kysse den pige, som han tror har haft sex i en lufthavn. Og foran sin partner snaver han en glad Ida.

- Jeg er rimelig tiltrukket af ham. Han har de varmeste øjne, jeg længe har mødt. Og hans krop er bare så flot, skinner hun.

Hvad er 'Love Island'

'Love Island' har kørt i fire sæsoner i Storbritannien, hvor programmet har manifesteret sig som de tabloide mediers yndlings-show nummer ét.

Efter en ordinær første sæson med 'blot' 500.000 seere er programmet kun vokset i popularitet. I den fjerde sæson så hele fire millioner briter med.

I 'Love Island' prøver ti unge mænd og kvinder at finde kærligheden. De danner par og sover under samme tag i små to måneder. Løbende kommer nye deltagere ind. Og her får man at se, om parrenes relationer er stærke nok til at modstå fristelserne. Den, der ikke har en partner, ryger hjem til Danmark.

I modsætning til andre programmer er seerne hjemme i stuerne med til at træffe en lang række beslutninger i relation til programmet via en app, da der kun går 24-48 timer, fra tingene sker, og til de vises på tv.

Lidt mærkeligt
Partneren Josefine derimod, hun er langt fra glad.

- Det var lidt mærkeligt, når man står i par. Jeg syntes, det var lidt mærkeligt, siger hun tydeligt skuffet.

Jonas står altså over for et valg. Én af pigerne bliver han nødt til at skuffe. Og det tyder på, at det bliver Josefine.

- Det, der er med Josefine, det er, at jeg nok snart skal til at fortælle hende, at jeg går og kigger lidt på Ida, siger han.

Hvordan det går med Jonas og de andre deltagere kan ses alle ugens dage på TV3 og Viaplay. Du kan få et smugkig på aftenens afsnit i videoen over artiklen.

Du kan blive klogere på, hvem Ida er herunder:

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere