Snydt for stor præmie: - Du er en kæmpe idiot

SPOILER: I artiklen bliver det afsløret, hvem der vinder 2020-udgaven af 'Paradise Hotel'

Sarah blev godt nok snydt for pengepræmien, men til gengæld er hun blevet kendt efter sin medvirken i 'Paradise Hotel' - og det er nok meget godt, når man tænker på hendes reaktion, da Lenny Pihl ved forpremieren ikke vidste, hvem hun var. Video: Lars Sejr.

En ny omgang 'Paradise Hotel' er torsdag blevet afsluttet, da Viaplay og Viafree sendte finaleafsnittet af 2020-sæsonen.

Her skulle Jonas Ptak og Sarah Dohn op mod Marco Harry og Silke Kristensen i finalen for at finde vinderparret, og den titel løb førstnævnte med.

- Det er vildt at være vinder af 'Paradise Hotel'. Jeg er vildt glad. Det er jo mega dejligt, jubler en glad Sarah, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Se også: Dansk tv-kendis i voldsomt uheld på motorcykel

Traditionen tro sluttede det hele dog ikke der, og Jonas og Sarah stod kort efter overfor hinanden med en guldkugle i hånden - inden den endelige pengepræmie skulle findes.

Troskabstesten bød på noget af et chok for Sarah, da Jonas kastede kuglen i jorden ved 200.000 kroner og dermed snuppede hele det beløb selv. Glæden over at være vinder af 'Paradise Hotel 2020' blev derfor kortvarigt afløst af vrede og skuffelse hos Sarah, som måtte gå tomhændet fra deltagelsen.

- Du er en kæmpe idiot, rasede en tydeligt overrasket Sarah umiddelbart efter.

Skuffelsen var tydelig hos Sarah, da Jonas smed kuglen og tog præmien selv. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Skuffelsen var tydelig hos Sarah, da Jonas smed kuglen og tog præmien selv. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Se også: Brylluppet aflyst: Dansk tv-par går fra hinanden

Der er gået noget tid siden optagelserne, og Sarah er faldet ned igen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Selvfølgelig blev jeg sur. Jeg blev bare så sur og arrig, så det første, der faldt mig ind, kom bare ud. Det var jo ikke, fordi jeg ville være ond, men jeg blev røvrendt, så jeg blev da vildt sur og vildt ked af det. Det er selvfølgelig ikke noget, man vil juble over, siger Sarah, som allerede kort efter tilgav Jonas.

- Vores forhold er fint. Vi snakker mega godt sammen, når vi er sammen, og der er ingen sure miner eller noget. Vi kan godt sammen. Jeg bærer ikke nag. Han blev tilgivet lige efter, hvor jeg også gik hen og krammede ham og ønskede tillykke - det ser man dog ikke på skærmen, som jeg ellers havde håbet på.

Se også: Tv-kendis deler stor nyhed: - Det var ikke planlagt

Glæden var stor, da Jonas og Sarah sammen kunne gå til troskabstesten som vindere. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Glæden var stor, da Jonas og Sarah sammen kunne gå til troskabstesten som vindere. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
 

Ville have smidt den
Sarah er dog stadig træt af, at hun måtte forlade 'Paradise Hotel' uden penge.

- Det er selvfølgelig mega nederen. Jeg ville da gerne have haft de penge, men der er jo ikke noget at gøre, siger Sarah, der indrømmer, at hun ikke ville have delt præmien.

- Jeg var ikke ét sekund i tvivl om, at jeg ville smide kuglen. Da jeg checkede ind, tænkte jeg også, at jeg selvfølgelig ville smide kuglen, hvis jeg nåede så langt - uanset hvem jeg stod over for. Så selvfølgelig ville jeg have gjort det.

Sarah kan glæde sig over, at hun sammen med Jonas er vinder af 2020-udgaven af 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Sarah kan glæde sig over, at hun sammen med Jonas er vinder af 2020-udgaven af 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Hun havde planer om at smide den, når vinderparret stod på 400.000 kroner.

- Når man tænker tilbage, så var det måske meget naivt og dumt af mig. Men det var min plan, og det er der ikke noget at gøre ved nu, lyder det fra hende.

Se også: Ærlig tv-kendis: - Jeg har fået et tilbagefald

Selvom Sarah altså måtte gå tomhændet fra 'Paradise Hotel'-deltagelsen, så fylder glæden over sejren mere end skuffelsen over den missede præmie.

- Det er 100 procent glæden, der fylder mest. Jeg er så glad, og alle skriver: 'Tillykke' til mig. Det er så nice og så vildt, siger Sarah.

I dag er forholdet mellem de to vindere godt, og Sarah bærer ikke nag over, at han smed kuglen. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
I dag er forholdet mellem de to vindere godt, og Sarah bærer ikke nag over, at han smed kuglen. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
 

44 kommentarer
Vis kommentarer