Sofie Linde: Det er meget ulykkeligt

Sofie Linde var glad for at være tilbage på 'X Factor'-scenen fredag aften, men understreger at hun har lært meget positivt af en 'ulykkelig' coronatid

Video: Nanna Bay Madsen

Fredag aften var 'X Factor' tilbage på TV2 efter knap to måneder, hvor programmet ikke har kunnet sendes grundet coronavirus.

For deltagerne, dommerne og vært Sofie Linde har det betydet, at de har været adskilt og isoleret det sidste lange stykke tid.

Selvom det har været hårdt, har Sofie Linde fået en masse positivt ud af at være isoleret med sin lille familie bestående af manden Joakim Ingversen og deres lille datter, Trine, i den periode, hvor 'X Factor' har været på pause.

Ilona er færdig i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 15. maj. 2020 - kl. 22:44 - Det var ren tortur

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende efter fredagens semifinale.

- Jeg må sige, at jeg endte i sådan et modus, hvor jeg virkelig har formået at have det nice. Virkelig nyde det og hygge mig. Jeg fandt ud af, hvor skønt det er at være sammen med min familie. Det kunne også have været det modsatte, hvor man opdagede, at de er virkelig anstrengende, lød det fra Sofie Linde.

Sofie Linde tilbage på scenen i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde tilbage på scenen i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt

Skiftende humør
Her fortalte den 30-årige værtinde dog også, at hendes humør den seneste tid har været meget svingende.

- Jeg har været hele følelsespaleten igennem, og jeg har syntes, at det er meget ulykkeligt. For mange mennesker er det en kæmpe ulykke, men jeg var nødt til at fokusere på mit eget for ikke at blive negativ eller skør og ked af det, lød det fra Sofie Linde, der fortsatte:

- Så må man se på det som en total unik mulighed. Altså, hvornår har man nogensinde ikke arbejdet i to måneder uden at have dårlig samvittighed, fordi der ikke var noget at gøre? Hold nu op... Hvor var det fedt.

Film, tv & radio - 15. maj. 2020 - kl. 13:01 Bookmaker ikke i tvivl: Her er vinderen af 'X Factor'

Isolationen her i coronatiden har samtidig fået Sofie Linde til at reflektere over, hvor meget arbejde egentlig skal fylde i hendes liv.

- Jeg har en følelse af, at det kunne jeg godt finde på at gøre igen, altså prøve at lægge min økonomi om, så det kan lade sig gøre (ikke at arbejde så meget, red.). Måske har jeg bare fortalt mig selv, at jeg er helt vildt glad for at arbejde helt vildt. Jeg er fandeme også god til at holde fri og hygge med familien, sagde hun med et grin.

Sofie Linde har dog også lidt mange afsavn den seneste tid, hvor hun ikke har kunnet se så mange mennesker, som hun plejer.

- Jeg savner at se nogle mennesker. Min far og mor er læger begge to, og jeg savner dem. Det synes jeg har været meget svært. Og mine søskende og mine venner og sådan noget. Men jeg synes, vi har været gode til at mødes ude i haven eller gå en tur. Være sammen på en mere intens måde, og det er sgu også vildt. Jeg har fået det maksimale ud af det, fortalte hun.

Sofie Linde og alle de andre er igen at finde på 'X Factor'-scenen fredag og lørdag klokken 20 i næste uge, hvor det er tid til den store 'X Factor'-finale.

25 kommentarer
Vis kommentarer