Sofie Linde om chok-exit: Det er tragisk

'X Factor'-værtinden elskede, at Maria & Bea stak janteloven 'skråt op'

- Det er tragisk, det der er sket, og jeg tænker på pigerne. Hør hvad Linde vil huske pigerne for her. Video: Lars Sejr

Fredag aften var en hård omgang for alle, der arbejder med TV2-programmet 'X Factor', og det var dybt påvirkede deltagere og dommere, som efter programmet mødte den fremmødte presse.

Her var Maria & Beas chok-exit naturligvis på dagsorden, efter gruppen valgte at forlade programmet, fordi Beas far er død.

- Det er chokerende, lød det fra Oh Land. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 22:30 Efter chok-exit: Her er Oh Lands reaktion

Også for værten Sofie Linde havde dødsfaldet fyldt meget.

- Jeg har i virkeligheden lidt besluttet mig for ikke at gå for meget i detaljer, for pigerne har bedt om ro og fred omkring denne her situation - også selv om det er underligt ikke at tale om det. Der er lidt blevet sagt det, der skal siges, sagde Sofie Linde til Ekstra Bladet efter programmet og fortsatte:

- Det er tragisk, det der er sket, og jeg tænker på pigerne. Det var en ekstraordinær udsendelse i aften i den forstand, at vi alle sammen var påvirkede af gårsdagens begivenheder.

Maria & Bea har selv valgt at trække sig fra programmet. Foto: Mogens Flindt
Maria & Bea har selv valgt at trække sig fra programmet. Foto: Mogens Flindt

Efter bedste evne
Hun fortæller, at produktionen bag 'X Factor' gjorde sig mange tanker om, hvordan man skulle løse den uventede problemstilling, at en gruppe trækker sig.

- Vi har alle gjort os enormt mange tanker om, hvordan man skulle løse det her. Det vigtigste har været Maria & Bea, og vi har alle sammen handlet efter deres ønsker og efter bedste evne, fastslog værtinden.

Se også: Kæmperos i 'X Factor': - Du er meget finaleværdig

Løsningen blev, at man droppede farezonen og sendte alle de resterende fire deltagere videre til næste uge, hvor seerstemmer fra både denne og næste uge vil gælde, når finalisterne skal findes.

Selv om Sofie Linde ikke var meget for at snakke om selve dødsfaldet, så roste hun den unge sønderjyske rapgruppe for at have været med til at rykke formatet 'X Factor', der aldrig har haft så succesfuld en rapduo før herhjemme.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

Samtidig vil hun huske dem for deres unikke tilgang til programmet og deres humor.

- Dét, der kendetegnede dem allermest var, at Maria & Bea bare var Maria og Bea. De var pisse ligeglade med, hvad andre tænker. Jeg elsker sådan nogle, der stikker janteloven skråt op og nærmest insisterer på at blive en ting, man snakker om. De har fyldt meget og betydet enormt meget for energien i 'X Factor' og for energien på gangene. Vi var altid enormt spændte på at se, hvad de nu havde fundet på, slutter Sofie Linde.