Sportsstjerne tog røven på alle: Smed tøjet i familieprogram

Den 38-årige tidligere professionelle håndboldspiller Frank Løke overraskede alt og alle under den norske version af 'Vild med dans'

Frank Løke valgte at danse i dette røde tanga-kostume til alles overraskelse i 'Skal vi danse'. Det har skabt dårlig stemning mellem ham og dansepartner Tone Jacobsen. Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix
Frank Løke valgte at danse i dette røde tanga-kostume til alles overraskelse i 'Skal vi danse'. Det har skabt dårlig stemning mellem ham og dansepartner Tone Jacobsen. Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix

For 10 år siden var Frank Løke en af de bedste stregspillere i Europa.

Efter den norske stregspiller trak sig tilbage fra professionel håndbold, har han dog ikke holdt sig ude af rampelyset.

Han deltager i øjeblikket i familieprogrammet 'Skal vi danse' - den norske version af 'Vild med dans' - og her chokerede Løke med sin meget alternative påklædning.  

Midt under dansen med partneren Tone Jacobsen smed Frank Løke dansetøjet og stod kun iført en rød tangadragt.

Løkes stunt var ikke aftalt med dansepartneren, og hun syntes på ingen måde, at det var sjovt.

- Jeg vidste ingenting, og jeg synes ikke, det var okay, at jeg ikke blev informeret inden. Jeg er virkelig ked af alle de seere som skulle opleve dette, har Tone Jacobsen sagt til VG.

Tone Jacobsen har samtidigt fortalt, at hende og Frank Løke ikke har snakket sammen siden, og at hun blev såret af episoden.

Løke bekræfter, at der er lukket ned for kommunikationen.

- Vi har ikke snakket sammen her efterfølgende. Det er selvfølgelig ærgerligt, men sådan er det, sagde Frank Løke blandt andet til VG søndag.

Ment som joke
Ifølge Løke var det hele humoristisk ment, og han håber også, at publikum oplevede det sådan.

Kommunikationschef hos TV2 Norge Jan Petter Dahl fortæller til VG, at han var meget overrasket over Løkes stunt.

- Vi er lige så overraskede som alle andre...

- Det er aldrig blevet diskuteret og godkendt af TV2 at bruge en Borat-dragt i udsendelsen, siger Dahl.

TV2 har fået mange blandede tilbagemeldinger, og kommunikationschefen forstår godt folks forargelse, da det er et familieprogram.

- Jeg er ligeglad
Frank Løke fortryder ikke sit stunt, og han siger, at han faktisk har fået mange positive reaktioner efterfølgende.

- Jeg har fået rigtig mange gode reaktioner. Selvfølgelig er der nogle hatere, der synes, det er ubehageligt.

- Jeg er ligeglad, hvad alle andre siger, siger han.

Frank Løke har søndag slået et billede op på Instagram-profil af en buket roser, som han vil forsøge at vinde sin dansepartner tilbage med.

'Hvad siger I, drenge? Jeg vinder min dansepartner med en buket til 79 kroner. Aldrig købt blomster til nogen før, og første gang må jo være, fordi jeg har gjort noget 'forkert', skriver han.

Tilbage i april måned løb Frank Løke Bergen Maraton iført et Borat-kostume - den gang i en grøn udgave.

Se også: Stjerne løber maraton i dette kostume: - Mangler plads til mit udstyr

49 kommentarer
Vis kommentarer