Steffens store ønske går i opfyldelse: Jeg skal være far

Den unge landmand fandt ikke kærligheden i 'Landmand søger kærlighed', men så dukkede en gammel flamme op

Steffen fandt ikke kærligheden på tv, men landmanden er i dag jublende lykkelig. Foto: Anders Brohus/TV2
Steffen fandt ikke kærligheden på tv, men landmanden er i dag jublende lykkelig. Foto: Anders Brohus/TV2

Det lignede ellers det perfekte match mellem Steffen og Nadia i TV2-programmet 'Landmand søger kærlighed'.

Tirsdag aften kunne seerne se, hvordan deres romantiske weekend udviklede sig i den helt rigtige retning med intimitet og mere end bare tantekys.

Men det kom også frem, at Steffens store ønske om at blive far brat satte en stopper for forholdet til Nadia, som han ellers var glad for.

Se også: Efter 'Landmand søger kærlighed': Sådan er det gået Nichlas og alle de andre

Om bare 20 uger går Steffens ønske i opfyldelse, fortæller landmanden  til tv2.dk.

Han skal være far i det nye år, for da kameraerne slukkede, dukkede en gammel flamme op, og så gik tingene hurtigt for Steffen og hans nye kæreste.

Bare to uger efter, at Steffen og Isabella havde forelsket sig i hinanden, fik tv-landmanden den gode nyhed om, at der var familieforøgelse på vej.

- Man bliver så glad over sådan en nyhed. Det er virkelig underligt, jeg kan ikke forklare, hvordan det er. Man er slet ikke forberedt på det, det kommer så pludseligt, men vi er bare så lykkelige, siger Steffen til tv2.dk.

Steffen fortæller, at han i flere år havde haft et godt øje til Isabella, der dog havde en kæreste. Da det forhold sluttede, stod han klar i kulissen med en invitation til en kop kaffe.

- Hun sparkede benene væk under mig lige med det samme, og der gik ikke lang tid, før Nadia var ude af mit hoved. For jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle være sammen med Isabella, siger Steffen.

Se også: Lene Beier ærgrer sig: Her er mit 'landmands'-ønske

Isabella er halvvejs i graviditeten, og Steffen afslører, at det nyforelskede par venter en lille pige, der kommer til verden i starten af 2018.

Steffen har ikke ønsket at tale med Ekstra Bladet om kærligheden og sit kommende barn.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!