Stephanie giftede sig med fremmed mand: Han gemte på en stor hemmelighed

- Jeg er så klar til det her forhold, at jeg endda har fået min og Stephanies bryllupsdato tatoveret, fortæller hendes nye mand

Foto: PR-foto, Channel 4.
Foto: PR-foto, Channel 4.

Den 32-årige politibetjent Stephanie fra Storbritannien er flere gange blevet friet til af forskellige ekskærester, men hver gang er forholdet endt uden et bryllup.

Derfor valgte hun at prøve lykken, hvad angår kærligheden, og hun meldte sig derfor til den britiske version af 'Gift ved første blik', der for tiden bliver vist på Channel 4.

For rullende kamera blev hun gift med den 36-årige Ben, som eksperterne mente var som skabt for Stephanie ud fra hendes ønsker til, hvordan hendes drømmemand skal være.

Og efter de gav deres 'ja' til hinanden, kom det frem, at han ikke var hvem som helst. Ben er nemlig en ganske succesfuld og millionær forretningsmand.

- Jeg har klaret mig godt. Jeg har alt, men hvad er pointen med det, hvis man ikke kan dele det med nogen, fortalte Ben i fredagens afsnit af 'Gift ved første blik' ifølge Daily Mail og fortsatte:

- Jeg er så klar til det her forhold, at jeg endda har fået min og Stephanies bryllupsdato tatoveret. Jeg bærer mine følelser uden på tøjet, og jeg er klar til at forpligte mig.

Parret, der aldrig havde set hinanden, så ud til at komme godt ud af det med hinanden, da de efter vielsen både dansede og kyssede, og de blev da også enige om at tilbringe bryllupsnatten sammen.

Ifølge Daily Mail fortalte Stephanie senere til kameraet, at hun syntes, at parret havde en god kemi, og at det føltes, som om hun altid havde kendt ham.

Foto: PR-foto, Channel 4.
Foto: PR-foto, Channel 4.
 

Og de britiske tv-seere var da også vilde med det nye par.

'De virker perfekte for hinanden. Håber det holder, skriver Rebecca Louise på Twitter.

'Jeg hepper virkelig på Ben og Stephanie. Der er helt sikkert kemi mellem dem, skriver Deborah på Twitter.

Tv-programmet kører stadig på den britiske tv-kanal Channel 4, og vi ved derfor endnu ikke, om parret er blevet sammen.

27 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere