Stor 'Årgang 0'-overraskelse

I det nye år får tre af 'Årgang 0'-børnenes søskende deres helt eget program

David og Rachel har et tæt forhold. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
David og Rachel har et tæt forhold. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

I starten af året rullede sidste sæson af 'Årgang 0' over skærmen. Her fyldte Rachel Ellebye, Christian Elhauge og Stephanie Siguenza alle 18 år og trådte ind i de voksnes rækker - et nyt liv uden kamera i ryggen.

Heldigvis er det dog ikke helt slut med det populære TV2-program, da der i starten af 2020 sendes fire portrætter af henholdsvis Emma, Rachel, Stephanie og Christian. De fire programmer er baseret på både optagelser fra arkivet samt nye optagelser.

 

Christian Elhauge sammen med sin lillebror Ludwig (til højre) og storebror Oscar (til venstre). Foto: Camilla Hey/TV2
Christian Elhauge sammen med sin lillebror Ludwig (til højre) og storebror Oscar (til venstre). Foto: Camilla Hey/TV2

Det viser sig dog, at der udover de fire portrætter også kommer tre små ekstraprogrammer, som sendes eksklusivt på TV2 Play. Her bliver det dog ikke 'Årgang 0'-stjernerne, men derimod deres søskende, der kommer i fokus.

Der kommer dermed et program om Stephanies lillesøster, Isabella, et program om Christians lillebror, Ludwig, og et program om Rachels storebror David. Det afslører TV2 overfor Ekstra Bladet.

Christian Van Der Watt sammen med børnene Stephanie, Tristan og Isabella. Foto: Camilla Hay/TV2
Christian Van Der Watt sammen med børnene Stephanie, Tristan og Isabella. Foto: Camilla Hay/TV2

Se også: 'Årgang 0'-stjerne afslører nyt stort projekt

David fortæller, at han bestemt har nydt at være i fokus i miniprogrammet.

- Det har været meget sjovt at lave programmet. Men jeg vil nu sige, at selvom Rachel har været hovedpersonen i 'Årgang 0', har jeg jo været en stor del af programmet. Så jeg føler egentlig, at det var en lille smule det samme, men derfor var det stadigvæk sjovt at prøve at have sit helt eget program, fortæller David til Ekstra Bladet.

- Jeg synes egentlig, at jeg har haft lidt den fede rolle i 'Årgang 0', da jeg har fået lov at være med til de sjove ting, fået dokumenteret de store ting i mit liv, men samtidig også haft en del privatliv. Så jeg har haft en meget privilegeret rolle, siger han.

- Jeg har aldrig nogensinde været misundelig eller haft det dårligt over, at det var Rachel, der var hovedpersonen. Jeg har egentlig bare følt, at vi har lavet mange ting sammen hele familien, og jeg synes egentlig, at jeg har været super meget med i 'Årgang 0', selvom jeg ikke var den, der var i fokus. Det har været positivt hele vejen igennem.

David løfter også lidt af sløret for, hvad vi kan glæde os til, når han toner frem på skærmen i sit eget program:

- Det er et 13-15 minutters hyggeligt program, hvor man følger mig i min hverdag og ser, hvad jeg går og laver. Så man ser mig i mit spændende og travle liv. Man ser mig på kollegiet, hvor jeg bor, på mit studie på CBS, og så ser man mig også i mit politiske arbejde. Det er blevet et rigtig godt program, slår han fast.

Programmet får premiere i løbet af det nye år.

Se også: Vild 'Årgang 0'-nyhed: Tager 18 år mere

18 kommentarer
Vis kommentarer