Stor nyhed fra 'Badehotellet'

Den succesfulde TV2-serie 'Badehotellet' kan nu fremover ses i både USA og Canada

Hør hvorfor Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch mener, at Badehotellet er spild af tid. Anmelderen svarer på læsernes kritik. Producer: Martin Lorentsen

Dannebrog blafrer i vinden, bølgerne skvulper, og solen skinner på sandbankerne ved Vesterhavet. Den populære TV2-serie 'Badehotellet' emmer af dansk idyl.

Men nu kan de også de canadiske og amerikanske seere møde fru. Andersen, hr. Weyse eller fru Frigg.

Tv-serien er nemlig blevet solgt til den amerikanske streamingtjeneste Walter Presents, som primært viser populære fiktionsserier fra udlandet.

- Det er en kæmpe cadeau til holdet bag. Det at lave noget på så højt niveau, at udlandet interesserer sig for det, betyder meget. Så det er vi meget glade for, lyder det fra TV2's fiktionschef, Katrine Vogelsang, til Ekstra Bladet.

Håber på mere
Samtidigt håber Katrine Vogelsang, at købet vil åbne for endnu flere døre for tv-serien.

- Fordi Walter Present er en anerkendt spiller i branchen, bliver vi synliggjort på en helt ny måde. At være repræsenteret på denne streamingtjeneste giver en bevågenhed,  som vi ikke selv kunne have skabt. Vi ved, at der er nogle indkøbere rundt om i verden, som følger med på netop denne tjeneste. Dermed håber vi, at det vil åbne yderligere muligheder for serien .

Til at begynde med er det dog blot de første tre sæsoner af 'Badehotellet', som bliver tilgængelige på tjenesten.

- Efter at vi i en periode har vist moderne nordiske thrillere, er vi glade for at kunne tilbyde vores amerikanske publikum et succesfuldt tidsdrama, som giver en ny tone og følelse til vores voksende katalog af seriehits. 'Badehotellet' er den perfekte serie at nyde fra sofaen, siger tjenestens ene grundlægger Walter Luzzolino til TV2.

Se også: TV2 afslører: Det skal der ske med 'Badehotellet'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Ranthe og Anne Louise Hassing spiller ægtepar i 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Lars Ranthe og Anne Louise Hassing spiller ægtepar i 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/TV2

Ikke første gang
'Badehotellet' bliver ikke den første danske serie, som streamingtjenesten køber. Deres serie-kartotek rummer blandt andet DR-serierne 'Liberty' og 'Herrens Veje' samt TV2-serierne 'Greyzone' og 'Norskov'.

Udover USA og Canada har Norge, Sverige, Finland, Estland og Grækenland allerede købt 'Badehotellet', mens der er forhandlinger med både Tyskland og Spanien, fortæller Katrine Vogelsang.

- Der er flere ting, der gør, at 'Badehotellet' er en succes. Først og fremmest er det en serie af meget høj kvalitet, som med sine fortællinger og sit store karaktergalleri formår at engagere alle danskere – både børn, unge og voksne. Det er imponerende, for det er bestemt ikke nogen let genre. Det, der ser perlende og let ud, er langtfra også ’let’ at lave - tværtimod. Det kræver en enorm præcision hele vejen rundt og stiller høje krav til både forfattere, skuespillere og hold. Dette sammenholdt med, at vi har formået at ramme ned i et marked, hvor vi er de eneste, der leverer en serie som ’Badehotellet’, er med til at gøre serien til noget enestående, lyder det fra hende.

Se også: Så du ham i 'Badehotellet'? Har dramatisk historie

69 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen