Store patter udløste guldknap

To friske freestylerappere tog fuldstændigt røven på dommerne i lørdagens sæsonpremiere på 'Danmark har talent'

Signe Lindkvist tegnede lørdag i den bedste sendetid store patter på et stykke pap. Foto: Mogens Flindt
Signe Lindkvist tegnede lørdag i den bedste sendetid store patter på et stykke pap. Foto: Mogens Flindt

I 2017 udløste det en regulær shitstorm mod det danske herrelandshold i fodbold, da de efter at have kvalificeret sig til VM brølede: 'Hvem var det, der vandt i dag. Det var dem fra Danmark af. Hey hey hey. Store patter!' i omklædningsrummet.

I aftes blev der endnu engang råbt 'Store patter!' i den bedste sendetid.

Denne gang var det dog ikke fodboldspillere, men to virtuose freestylerappere, der udløste en storm af guldkonfetti på scenen og skød sig direkte videre fra de indledende runder til de eftertragtede liveshows i TV2-konkurrencen 'Danmark har talent'.

MC Lillebror (til venstre) og rapperen Den Lette Gade hører til den danske freestylerap-elite. I aftes blev de sendt videre til de efterfølgende liveshows i 'Danmark har talent'.
MC Lillebror (til venstre) og rapperen Den Lette Gade hører til den danske freestylerap-elite. I aftes blev de sendt videre til de efterfølgende liveshows i 'Danmark har talent'.
 

De to rappere med kunstnernavnene MC Lillebror og Den Lette Gade havde forinden taget røven fuldstændigt på dommerne, der var blevet bedt om at nedskrive stikord på papskilte, som de to så ville improvisere ud fra.

Peter Frödin skrev 'Mellemkød'.

Sus Wilkins skrev 'Jay Z'.

Simon Jul skrev 'Labskovs', mens Signe Lindkvist blot tegnede et par store bryster.

Elsker alle
Synet af Lindkvists tegning og den medfølgende rappe reaktion fra scenen satte for alvor gang i løjerne og var tilsyneladende den sidste dråbe, der fik guldbægeret til at flyde over.

'Hvad fuck er det, vi elsker? Store patter!, lød det fra scenen med den politisk korrekte tilføjelse:

'Vi elsker alle mennesker, uanset om de har store... eller hængepatter.

De to nye værter - youtuberen Rasmus Brohave og modellen Cecilie Haugaard - trykkede prompte på guldknappen, der fyldte luften og scenen med den eftertragtede guldkonfetti, der betyder at deltageren sendes direkte videre.

Rappens svar på Susan Boyle
Forud for deres optræden havde de to mildest talt afslappet klædte fyre i bedste Susan Boyle-stil gjort alt, hvad de kunne for at nedtone deres talent og vinderchancer.

De præsenterede sig blot som to fyre fra Vangede og undlod behændigt at oplyse, at rapperen Den Lette Gade - hvis borgerlige navn er Aske - rent faktisk er regerende danmarksmester i netop freestylerap, mens MC Lillebror - også kendt som Peter - har freestylet i mere end ti år og er kommet langt i konkurrencer som MC's Fight Night og DM i Freestyle Rap.

Se den guldknap-udløsende freestyle-rap HER

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere