Taler ud om voldssag

Philine Roepstorff fortæller, at hun var årsagen til, at episoden fandt sted

Hør Philine fortælle om episoden her. Video: Dplay

Philine Roepstorff taler ud om den voldsomme episode, der fandt sted 9. september i indre København, hvor Nicklas Bendtner kom op og toppes med en taxachauffør.

Hele episoden har sat store aftryk hos Philine Roepstorff, der den dag i dag stadigvæk er ked af, hvad der skete.

- Jeg havde aldrig regnet med, at det endte der. Jeg var mere chokeret over dommen, jeg er glad for, han ikke endte i fængsel, men at han endte med fodlænke, fortæller Philine Roepstorff i Dplay serien 'Bendtner & Philine'.

Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 23. okt. 2018 - kl. 16:22 Tiltale mod Bendtner: Sparkede chauffør da han lå ned

Selvfølgelig skal man ikke slå
Da episoden fandt sted sidste år, var hun ude også ude og kommentere på sagen.

'Selvfølgelig skal man ikke slå, men det var ikke Nicklas, der overfaldt nogen. Han blev forfulgt og forsvarede sig selv og mig. Hvor mange ville ikke have gjort det samme for sin kæreste?', skrev hun dengang på sin Instagram.

På bilens bagsæde sad parret og skændtes med hinanden, mens de gentagne gange henvendte sig til chaufføren med instruktioner om, hvordan han burde køre bilen og hvilken rute, han skulle køre.

De endte med at forlade taxaen uden at betale 52 kroner, fordi de var utilfredse med, at chaufføren kørte en forkert rute.

Hvad der skete efterfølgende har der været store diskussioner omkring. Ifølge Philine Roepstorff kastede chaufføren en flaske imod hende, hvilket angiveligt skulle være årsagen til, at Nicklas Bendtner for op i det røde felt.

Han beskyttede mig
Ifølge Philine Roepstorff var Bendtners dom ufortjent, fordi det eneste han havde i sinde var at beskytte kæresten.

- Det var en underlig situation, der ikke skulle have været sket, siger Philine Roepstorff.

Taxachaufføren, der anmeldte Nicklas Bendtner, bliver selv sigtet. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 21. sep. 2018 - kl. 16:58 Brækkede kæben - men Bendtners chauffør bliver selv sigtet for forsøg på vold

Nicklas Bendtner var dengang også ude og kommentere sagen på sociale medier. Han kaldet blandt andet episoden for 'ærgerlig'

'Jeg ville selvfølgelig ønske, at alt det her ikke var sket. Både for mig og den involverede taxachauffør, som efterfølgende mistede sit job. Lige meget hvordan han opførte sig, og hvad han sagde, er det ikke noget, som jeg har ønsket for ham', skriver han - sandsynligvis med henvisning til chaufførens mistede job og brækkede kæbe.

Derudover skriver han også, at han fortsat ikke er enig i dommen.

I forbindelse med dommen har retten fundet det bevist, at Bendtner først slog taxachaufføren med knyttet næve og efterfølgende sparkede chaufføren, da han lå på jorden.

24 kommentarer
Vis kommentarer