Tidligere 'Love Island'-babe: TV3 smed mig ud

Isabella Sonne måtte forlade sidste sæson af 'Love Island' efter en afstemning. Men det flugter slet ikke med virkeligheden, påstår hun

Isabella Sonne nåede at deltage i 'Love Island' i sidste sæson, men nu har hun trukket stikket pga. angst.  Foto: TV3
Isabella Sonne nåede at deltage i 'Love Island' i sidste sæson, men nu har hun trukket stikket pga. angst. Foto: TV3

Isabella Sonne kom hurtigt i uføre i sidste sæson af 'Love Island', hvor hun blev stemt hjem af de andre deltagere efter et kort ophold.

Siden hendes medvirken har den smukke brunette oplevet en del modgang, der er kommet til udtryk på hendes Instagram.

Her fortæller hun åbent og ærligt til hendes 20.000 følgere om at døje med angst, og i starten af december blev hun for alvor sygemeldt.

Angsten har hun haft tæt inde på livet i løbet af barndommen, men i en besked til Ekstra Bladet retter 25-årige Isabella Sonne nu kritik mod 'Love Island'.

'Jeg har bøvlet med angst, og det kommer sig af min barndom. Men efter, jeg kom hjem fra 'Love Island', blev det slemmere. Jeg er ret sikker på, at det skyldes den voldsomme eksponering og behandlingen, jeg fik under optagelserne til programmet.'

Isabella Sonne har døjet med angst fra tidligere, men 'Love Island' gjorde det værre, mener hun. Foto: Privat
Isabella Sonne har døjet med angst fra tidligere, men 'Love Island' gjorde det værre, mener hun. Foto: Privat
 

I sidste sæson af 'Love Island' skulle parrene afgive stemmer på det par, der havde mindst sandsynlighed for at finde sammen som kærester. Isabella og hendes partner Oliver 'Øbro' fik flest stemmer og måtte derfor vinke farvel til det solskinsrige hotel.

Laura Bach og Dan Jørgensen. Foto: Mogens Flindt Kendte Ikke alene: Her er politikerne, der scorede berømtheder

Men ifølge Isabella Sonne selv harmonerer det slet ikke med virkeligheden:

'Jeg valgte selv at trække mig fra programmet, men de fik vendt det om til, at jeg blev smidt ud.', skriver hun og fortsætter:

'Tilbage i januar begyndte det så at gå ned ad bakke, og i februar endte jeg på akut psykiatrisk afdeling, og siden da har jeg været invalid af angst og får hjælp til alt i min hverdag, da jeg ikke er i stand til at gå uden for en dør alene. Jeg har også snakket om hele forløbet i min story på Instagram.'

'Det har været rigtig svært, når man er psykisk sårbår at være vidne til folks meninger og holdninger til én, og hvordan man skal leve sit liv. Men jeg prøver at vende angsten til noget positivt og være et forbillede for nogen, som står i samme situation!'

Nordic Entertainment Group, som TV3 er en del af, har i et skriftligt svar ikke kunnet genkende den episode, som Isabella Sonne skitserer.

- Vi kan ikke genkende fremstillingen – det er ikke den opfattelse, vi har af episoden. Vi tager altid psykiske udfordringer meget, meget seriøst, og vi tilbyder altid vores deltagere psykologbistand, hvis behovet skulle være der, siger Kenneth Kristensen, der er programdirektør hos Nordic Entertainment Group.

I forbindelse med hendes exit i programmet sagde Isabella Sonne, 'at det var det helt rigtige valg', da chancerne for, at hende og Oliver Øbro skulle finde sammen, var små.

86 kommentarer
Vis kommentarer