Tør du se den? Denne film er udråbt til ’mest vanvittige gyser i årevis’

Anmelderne er helt oppe at køre over kommende gyserhit

Det er filmselskabet A24, der blandt andet står bag 'Lady Bird' og 'The Disaster Artist', der har skabt 'Hereditary', som får amerikansk premiere i juni. Foto: A24
Det er filmselskabet A24, der blandt andet står bag 'Lady Bird' og 'The Disaster Artist', der har skabt 'Hereditary', som får amerikansk premiere i juni. Foto: A24

Den har ikke engang haft officiel premiere endnu, men anmelderne er allerede helt oppe at køre over gyserfilmen ’Hereditary’, der netop er blevet vist frem på filmfestivalen.

’Hvis du kunne tænke dig nogensinde at sove igen, så skal du nok holde dig væk, skriver USA Today eksempelvis under overskriften ’Den mest vanvittige gyser i årevis’.

Vanity Fair stemmer i og kalder den kommende biograffilm for en ’skræmmende Sundance sensation’, og flere anmeldere sammenligner den med nyere anmelderroste gyserfilm som ’It Follows' og ’Babadook’.

IMDb ligger ’Hereditary’ i skrivende stund allerede på en samlet vurdering af 8,4 ud af 10 stjerner.

’Skrigene i biografen var næsten lige så frygtindgydende som det, der var på skærmen’, lyder det i Thrillists anmeldelse.

Også på det sociale medie Twitter lader folk, som har været så heldige – eller uheldige – at blive skræmt af den uhyggelig film før den officielle premiere, til at være dybt imponerede.

Hereditary får amerikansk biografpremiere 8. juni i år, men der findesendnu ingen officiel trailer til det kommende gyserhit.

62 kommentarer
Vis kommentarer