Trækker stikket: - Det er slut

Katrine Daugaard har valgt at sætte sin musikalske karriere i bero

Katrine Daugaard har valgt at skifte spor. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
Katrine Daugaard har valgt at skifte spor. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen

Den danske sangerinde Katrine Daugaard slog for alvor igennem i Danmark, da hun tilbage i 2001 var med i Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Sha La Li Sha La Lej'.

Siden da har hun dannet sit eget band under navnet Katrine på Toppen, og derudover har hun blandt andet også udfoldet sig som forsanger i Fede Finn og Funny Boyz.

Men nu har hun valgt at skifte spor og lægge musikkarrieren på hylden. I stedet har hun åbnet sit eget bed & breakfast, Lehnshøj Bed & Breakfast, nær Svendborg, som hun driver sammen med sin kæreste, der arbejder som politimand.

Simon Iversen. Foto: Olivia Loftlund Danske kendte - 1. okt. 2019 - kl. 18:45 For stiv til tv: Truet af produktionen

Det fortæller hun i torsdagens afsnit af 'Til middag hos ...' på TV3, hvor hun er hovedperson.

Over for Ekstra Bladet uddyber hun sine tanker om den beslutning:

- Nu spiller jeg kun i ét band, der hedder 'Tyrolerband', og alt andet er jeg gået ud af. Jeg udgiver snart den sidste single med mit band Katrine på Toppen, og så har jeg ikke planer om at udgive mere. Det er farvel til det med at underholde til langt ud på natten og tage på turné. Men jeg elsker stadig at tage ud at spille til folks bryllupper, begravelser og lignende, og så kommer jeg stadig til at undervise, siger hun til Ekstra Bladet og understreger, at hun derfor heller ikke er helt færdig med musikken.

- Det skal ikke være det bærende længere. Det er slut med det. Jeg har levet af det, siden jeg var 19 år. Jeg har været lang tid om at tage beslutningen, men jeg kan mærke, at det er det rigtige, og at jeg har oplevet det meste af det, jeg gerne ville, indenfor musik. Jeg har aldrig haft ambitioner om at skulle være en stor sangstjerne selv, men jeg har sunget kor for diverse sangstjerner og spillet over alt. Men når man siger farvel til noget, er der døre, der åbner sig til noget nyt.

Katrine Daugaard sammen med resten af gæsterne i 'Til middag hos ...'. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
Katrine Daugaard sammen med resten af gæsterne i 'Til middag hos ...'. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen

Mere tid til familien
Ifølge Katrine Daugaard har hun taget beslutningen om at skifte spor for at have mere tid sammen med sine to børn. I perioder har hun haft så travlt og været så meget væk, at hun har været nødt til at hyre en fast barnepige, der kunne bo i hendes hus i weekenderne, så børnene ikke skulle være alene.

- Jeg vil gerne være mere sammen med min familie. Jeg kan mærke, at mine børn har brug for det. Jeg kan mærke, jeg selv har brug for det, og så må jeg jo også bare erkende, at man ikke bliver millionær af at være musiker, medmindre man er Rasmus Seebach. Det er et hårdt arbejdsliv, hvor man ikke får mange penge, og mine børn glæder sig virkelig til, at jeg får mere tid, siger hun.

Katrine Daugaard i Dansk Melodi Grand Prix i 2001. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Katrine Daugaard i Dansk Melodi Grand Prix i 2001. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
 

'Til middag hos ...' er ikke første gang, danskerne kan opleve Katrine Daugaard i et TV3-program. Tilbage i 2016 var hun med i 'Luksusfælden', hvor eksperterne i programmet forsøgte at hjælpe hende med at få hendes økonomi på ret køl.

Se også: Langer ud efter Tommy Kenter

Selvom Katrine Daugaard kæmpede med sin økonomi dengang, forsikrer hun, at hun i dag har styr på finanserne - også selvom det nye bed & breakfast har været en dyr investering.

- Det er gået godt siden programmet, og jeg har ikke udviklet nogen gæld, ud over mit SU-lån. Jeg synes, at jeg fik vendt det hele rimelig hurtigt, men det er klart, at vores bed & breakfast er en dyr investering. Man er nødt til at springe ud i det, og det går rigtig godt allerede, forsikrer hun.

Ifølge Carla Mickelborg har hun på det seneste fået mange tilbud fra interesserede mænd. Foto: Linda Johansen Film, tv & radio - 25. sep. 2019 - kl. 21:25 Vælter sig i tilbud

Du kan se 'Til middag hos ...' mandag-torsdag på TV3 og Viaplay.

1 af 2 Katrine Daugaard har valgt at skifte spor. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
2 af 2 Katrine Daugaard har valgt at skifte spor. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere