Trist nyhed fra 'X Factor'

Thomas Blachman og co. risikerer at vente længe, før de atter kan indtage studiet i Brøndby

Oh Land fortæller her, hvad det manglende publikum gjorde ved formatet. Video: Lars Sejr

Coronavirussen har for alvor fået Danmarks mest populære underholdningsprogram i knæ.

Tidligere på måneden valgte man at udskyde to fredags-liveshows, hvilket ville betyde, at programmet atter skulle vises 27. marts.

TV2 bekræfter nu over for Ekstra Bladet i en skriftlig kommentar, at programmet er udskudt på ubestemt tid. De sker i lyset af de nye stramninger fra regeringen, der blandt andet forbyder forsamlinger på flere end ti personer.

'TV2 følger regeringens retningslinjer, og derfor er 'X Factor' indtil videre udskudt i de kommende uger, så der bliver heller ikke sendt 'X Factor' fredag 27. marts. Hvordan tingene ser ud herefter, vil TV2 tage stilling til, alt efter hvordan situationen i Danmark udvikler sig', lyder det.

Samme besked er sendt til tv-redaktionerne tirsdag aften, lyder det videre.

Sofie Linde og Joakim Ingversen deler deres penge, men der er stor forskel på, hvad de tjener. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. mar. 2020 - kl. 10:16 - Jeg tjener tre gange så meget som ham

Mærkeligt og surrealistisk
TV2 har ellers gjort sit for at få gennemført programmet. Ved coronavirussens spæde start i Danmark afviklede man programmet uden publikum, hvilket var en mærkelig oplevelse for dommeren Oh Land.

- Hele aftenen har været mærkelig og surrealistisk. Vi sidder i en sal uden publikum. Det vil sige, der er ikke noget filter, der er ikke den der respons udefra, hvor folk buher, når der bliver sagt noget uretfærdigt, eller når tonen bliver for hård, og der er ikke klapsalver, når der bliver sagt noget positivt, sagde Nanna 'Oh Land' Fabricius til Ekstra Bladet.

Det er allerede meldt ud, at finalen, der skulle være afviklet 3. april, rykkes.

94 kommentarer
Vis kommentarer