Trods frække kneb: Ude af 'Vild med dans'

Emmelie de Forest måtte forlade det populære program i sjette udsendelse efter en omdans mod Esben Dalgaard

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Efter seks runder gik den ikke længere.

Det har kostet smertende fødder og utallige timer i øvelokalet, men ingen af delene var nok. Emmelie de Forest er ude af 'Vild med dans' efter en intens omdans mod Esben Dalgaard fredag aften.

Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 12. okt. 2018 - kl. 18:06 Sexy mama i 'Vild med dans': Det er grænseoverskridende

Eurovision-vinderen fik karakteren 17, men hun manglede seernes gunst og måtte således se sig slået efter ellers at have klaret skærene i godt halvdelen af dette års sæson.

Således endte denne fredag aften med at blive en trist affære for sangerindens vedkommende.

Emmilie de Forest havde ellers taget frække kneb i brug i form af sin 'gudsbenådede popo', som hun ved flere lejligheder har fremvist i programmet.

Den fik dog ikke helt så meget plads til at folde sig ud i aftenens slowfox.

Uge 6: Her er dommernes karakterer

  • Esben Dalgaard og Mille Funk: 20
  • Emmelie de Forest og Frederik Nonnemann: 17
  • Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen: 30
  • Molly Blixt Egelind og Mads Vad: 31
  • Rolf Sørensen og Karina Frimodt: 10
  • Simon Stenspil og Asta Björk: 20
  • Lucy Love og Michael Olesen: 19
  • Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard: 30

Allerede efter sin første dans fornemmede man dog, at Emmelie de Forest måske ikke gik den næste udsendelse, men sin exit i møde.

Særligt Jens Werner og Britt Bendixen talte med store bogstaver over for Emmelie de Forest.

Se også: I kølvandet på svindelsag: 'Vild med dans' henter eksperthjælp

- Der var visse tekniske dele af dansen, der var forkerte, sagde Jens Werner, der dog havde respekt for Emmelie de Forests indlevelse i dansen.

- Du har svært ved at finde balancen på gulvet, og du er for tæt på Frederik Nonnemann. Du er nødt til at løfte og tænkte til venstre, sagde Britt Bendixen.

De ryger ud
I aftes blev der både danset de langsomme slowfoxer og wienervalse samt de hurtigere tangoer og quickstepper.

Afdæmpede versioner af blandt andet Lady Gagas 'Just Dance', Major Lazors 'Powerful' og den noget ældre Dolly Parton-sang '9 to 5' udgjorde lydtapetet.

Inden programmet havde bookmakerne regnet sig frem til, at Emmelie de Forest eller Lucy Love ville få sparket, selvom de alle har fået bedre karakterer end Rolf Sørensen gennem programmet.

- Han dansede for sindsygt godt. Det var den bedste performance. Der var hofter, og jeg blev ført, siger Simon Stenspils dansepartner, Asta Björk, om fredagens performance. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 6. okt. 2018 - kl. 10:32 'Vild med dans' gulddreng: Her er hemmeligheden

Alt imens satsede de på, at enten Simon Stenspil og Molly Egelind, der har høstet nogle af de højeste karakterer gennem programmet, løber med sejren ved finalen 23. november.

I aftes slog Molly Egelind dog Simon Stenspil med længder, da hun for sin tango fik den højeste karakter hidtil, 31, mens Stenspil måtte nøjes med 20.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere