Trods kokain-skandale: Hugo Helmig klar til 'X Factor'

Popstjernen skal optræde i 'X Factor' på fredag, selvom han i øjeblikket er i afvænning for et kokainmisbrug

Hugo Helmig genoptager sin turné i Roskilde i denne uge - lørdag måtte sangeren aflyse en koncert i Vejle. Foto: Per Lange
Hugo Helmig genoptager sin turné i Roskilde i denne uge - lørdag måtte sangeren aflyse en koncert i Vejle. Foto: Per Lange

Forleden meddelte Kulturhuset Trommen, at en planlagt koncert i kulturhuset i Hørsholm fredag 15. marts med Hugo Helmig var blevet udskudt, fordi popstjernen havde sagt ja til at optræde i tv.

Det viser sig nu, at Hugo Helmig fredag skal optræde i 'X Factor' på TV2.

Lørdag aften kunne Ekstra Bladet dog afsløre, at Hugo Helmig havde tilbragt natten i politiets varetægt, fordi han havde været kraftigt påvirket af kokain og derfor ikke var i stand til at tage vare på sig selv.

Se også: Hugo Helmig bryder tavsheden efter kokainrus

Helmigs manager, Jakob Sørensen, bekræftede i den forbindelse over for Ekstra Bladet, at Hugo Helmig de seneste to måneder har været i afvænning for et kokainmisbrug og natten til lørdag fik et tilbagefald.

Kokain-sagen får dog ingen konsekvenser for den planlagte optræden på TV2 fredag aften.

Se også: Vil hellere i tv: Hugo Helmig dropper koncert

Det oplyser TV2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, til Ekstra Bladet.

'Vi har en aftale med Hugo Helmig om, at han skal optræde i 'X Factor' på fredag. Det har vi fortsat. Det er dumt at tage stoffer, og det er ulykkeligt, når unge mennesker roder sig ud i den slags. Derfor er det også godt at opleve, at Hugo Helmig har så mange støtter omkring sig i en svær situation', skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

Se også: Nu hyldes han af kendt tv-vært

'Vi har selvfølgelig været i dialog med hans management. Hugo Helmig er i behandling, og han og hans management håndterer hændelsen med stor alvor, åbenhed og beklagelse. Derfor har vi besluttet at holde fast i vores aftale, og vi glæder os til at byde Hugo Helmig velkommen på 'X Factor'-scenen fredag', skriver underholdningsredaktøren videre.

Hugo Helmig er lige nu på turné med sit debutalbum 'Juvenile'.
Hugo Helmig er lige nu på turné med sit debutalbum 'Juvenile'.

Se også: Nu reagerer Renée Toft Simonsen

Brød tavsheden
Søndag aften valgte Hugo Helmig at bryde tavsheden efter afsløringen om hans kokainmisbrug.

Det skete på Instagram, hvor han blandt andet takkede sine fans for den støtte, de har sendt i hans retning i en svær tid.

'Tusind tak for alt den kærlighed og forståelse jeg har modtaget de sidste par dage. Jeg er dybt taknemmelig, og glæder mig meget til at komme ud og spille i weekenden. Jeg er ked af mine fejl, men ser fremad, og nu skal det handle om musikken. Vejle - undskyld - vi ses en anden gang. Kh Hugo', lød det fra stjernen på Instagram.

Lørdag aften valgte Hugo Helmig at aflyse en planlagt koncert i Vejle Musikteater på grund af tilbagefaldet.

Ifølge Hugo Helmigs management kommer episoden natten til lørdag dog ikke til at gå ud over resten af den unge stjernes turné. Torsdag aften giver han derfor efter planen koncert på spillestedet Gimle i Roskilde.

Efter afsløringen af Hugo Helmigs kokainmisbrug væltede det ind med positive tanker til den 20-årige stjerne. Blandt andre fra den kendte tv-vært Anders Breinholt, der bad danskerne om at give Helmig en ekstra chance.

Se også: Spillested om kokainskandale: - Pis!

Berømt familie
Hugo Helmig er søn af popstjernen Thomas Helmig og den tidligere fotomodel Renée Toft Simonsen. Han debuterede med singlen 'Please Don't Lie' i juni 2017. Singlen fik kæmpe succes og var den mest spillede sang på dansk radio i 2017.

I marts 2018 udgav den unge Helmig ep'en 'Promise', der blandt andet indeholdt singlerne 'Times of War', 'Hold On' og 'Promise'. Hugo Helmigs debutalbum 'Juvenile', som han turnerer med i øjeblikket, udkom 1. marts i år.

Til sommer skal han optræde på blandt andet Roskilde Festival, Jelling Musikfestival og Smukfest.

Den 20-årige sanger er forlovet med Marie Frølund. Det annoncerede parret tilbage i november sidste år. I oktober samme år flyttede de sammen i en lejlighed i Aarhus. Forholdet blev offentligt kendt fem måneder tidligere - i marts 2018.

En lille Hugo Helmig sammen med mor og far. Foto: Hans Bølcho
En lille Hugo Helmig sammen med mor og far. Foto: Hans Bølcho