Tusindvis i kø til forsalg på kæmpe blockbuster

Forsalget til den populære film 'Avengers: Endgame' startede onsdag morgen, og det har indtil videre skabt store kø-problemer

Der er voldsomt gang i billetsalget til filmen, der får dansk premiere 24. april. Foto: Marvel
Der er voldsomt gang i billetsalget til filmen, der får dansk premiere 24. april. Foto: Marvel

En af dette års allerstørste filmnyheder må siges at være den foreløbige afslutning på 'Avengers'-filmserien fra Marvel, 'Avengers: Endgame'.

I flere måneder har superhelte-fans landet over ventet spændt på, at forsalget til filmen skulle begynde - og onsdag kulminerede det så, da forsalget startede kl. 10.

Tusindvis ventede spændt på at købe billetter til filmen, som har dansk premiere 24.april i år.

Det resulterede i, at nogle brugere på hjemmesiden Kino.dk slet ikke kunne komme ind.

Det fremgår af hjemmesidens Facebook-side.

Flere brugere brokker sig på siden.

'DET ER FOR RINGE KINO! FIX IT', skriver en bruger blandt andet.

'Tak for ingenting!!!!! Fik nummer forrest i køen, men måtte lukke telefonen skuffet', skriver en anden.

Kino.dk beklager selv problemerne på siden.

'Marvel-manien skaber et stort tryk på sitet! Vi arbejder på at fikse problemerne. Beklager meget, hav tålmodighed med os!', skriver de undskyldende.

Superheltefilmen 'Avengers: Endgame' har dansk verdenspremiere 24. april og er det fjerde og sidste kapitel i serien med blandt andre de oprindelige superhelte som Iron Man, The Hulk, Thor, Black Widow, Hawkeye og Captain America.

 

Forgængeren var 'Avengers: Infinity War', og actionfilmen vil blive en 'stor' finale i Marvels superhelte-univers, loves der.

Filmen er desuden i sig selv bogstavelig talt kæmpestor - den varer nemlig mere end tre timer.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere