TV 2-chef: Britts skandalekommentar får ingen konsekvenser

Underholdningsredaktøren på TV2 kan ikke se problemet i Britt Bendixens udtalelse

René Holten var selv godt og grundigt ked af kommentaren. (Video: Mogens Flindt)

Står det til mange af 'Vild med dans'-seerne, bør Britt Bendixen fjernes og fyres fra programmet, efter den svada hun fredag aften sendte af sted mod René Holten Poulsen, der blev dybt såret over dommerens udfald.

De grænsende til ubegavede ord fra Bendixen får dog ingen konsekvenser for den dobbelt-bebrillede dommer.

Der er hverken fyreseddel eller kammeratlig samtale på vej fra TV2, fortæller tv-stationens underholdningsredaktør, Thomas Richardt Strøbech.

Se også: Seere raser over Vild Med Dans-dommer: 'Burde udløse fyreseddel'

Han mener, at Britt Bendixen holdt sig helt inde for de rammer, hun er ansat til - altså at bedømme dans.

- Dommerne er sat til at vurdere det, de ser. Det vil vi ikke censurere, siger han.

Fredag aften kom Britt Bendixen med den skandaløse udtalelse om, at René Holten Poulsen ikke var så godt begavet, som hun troede, når ikke han havde lært sin jive bedre i løbet af ugen. Og den kommentar er der ifølge underholdningsredaktøren ikke noget i vejen med.

Britt Bendixen fik fredag aften sat sig selv i centrum. Foto: Mogens Flindt
Britt Bendixen fik fredag aften sat sig selv i centrum. Foto: Mogens Flindt
 

- Hun taler om indlæring, mener Thomas Richardt Strøbech, der afviser, at Bendixens hårde ord får betydning for hendes medvirken i programmet fremover, som flere seere ellers kræver.

 

- Det får ingen konsekvenser. Overhovedet ikke, siger Thomas Richardt Strøbech til Ekstra Bladet.

- Det er helt ok, at være i tvivl om, hvorvidt han har øvet sig nok, siger han.

Britt Bendixen lagde sig allerede fredag aften fladt ned og beklagede sine ord. En undskyldning kajakroerne har taget imod....sådan da.

- Det kommer nok til at tage nogle dage at komme sig, siger han til Ekstra Bladet.

Hør René Holtens kommentar til episoden herover.

Jenna Bagge lover, at hun nok skal danse René Holten i godt humør igen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 30. sep. 2017 - kl. 09:20 Holten efter 'Vild med dans'-skandale: - Det tager nok nogle dage at komme sig

Trods kun 11 point på kontoen fra dommerne, gik René Holten og Jenna Bagge videre i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Trods kun 11 point på kontoen fra dommerne, gik René Holten og Jenna Bagge videre i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen