Tv-chef: Derfor er 'Vild med dans'-tidspunkt ændret

Grønlandske KNR sender ikke 'Vild med dans' live, selvom landets Laila Friis-Salling er med i programmet

Se Laila og Morten Keldgaard fortælle om 'Vild med dans'. Video: Christan Ørtoft

Hun hedder Laila, og hun er danser...

Hver fredag er den grønlandske freestyleskiløber Laila Friis-Salling rigtig majet ud i sit disko-danseskrud i 'Vild med dans', men det kan den 33-åriges landsmænd ikke få glæde af live.

Se også: Lagde du mærke til det?: Legende i 'Klovn'-comeback

Når værterne i 'Vild med dans' byder velkommen klokken 20 dansk tid, er klokken nemlig kun 16 i Grønland, og derfor bliver det populære underholdningsprogram vist forskudt til de knap 56.000 grønlændere.

Først klokken 21.20 grønlandsk tid bliver det vist på hovedkanalen KNR. På det tidspunkt er seernes sms-stemmer for længst talt op.

Det var Laila Friis-Salling lidt trist over, da Ekstra Bladet fangede hende efter årets første omgang 'Vild med dans'.

- Det er træls. Det var live, da Julie Berthelsen var med, men ikke denne gang. Desværre, lød det skuffet fra nydanseren, der altså går glip af sine landsmænds stemmer.

Se også: Saftige sild: Nu skal Danmarks lækreste kåres

Folk er ikke hjemme
Tv- og programchef på KNR, Kim Larsen, er manden, der har foretaget ændringen af sendetidspunktet.

Ifølge Kim Larsen passer det danske sendetidspunkt ikke ind i den grønlandske befolknings hverdag. 

- Det er et dårligt tidspunkt, da folk er på vej hjem fra arbejde. Derfor har jeg valgt at ændre det, forklarer han til Ekstra Bladet.

Programmet blev sendt live, da Julie Bertelsen var med, men her ramte man ifølge Kim Larsen ikke nok seere.

- Der er erfaringer fra dengang, at vi har valgt at flytte det, uddyber han.

Selvom tv- og programchefen har taget sin beslutning, åbner han en mulighed for, at Laila Friis-Salling kan komme til at danse live på grønlandske KNR.

- Det har været inde i overvejelserne. Lad os se, hvordan det går. Den situation må vi tage, når den kommer, konstaterer han.

I stedet for 'Vild med dans' viser KNR et program om yoga og et børneprogram i samme tidsrum.

Se også: Rosa vælter 'Vild med dans': - Mine boller hævede sgu'

Super ærgerligt
Julie Bertelsen var med i 'Vild med dans' i 2016, hvor hun dannede par med danseren Marc Mariboe Christensen.

Og den grønlandske sangerinde kan godt forstå Lailas frustration.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget, så det er super ærgerligt, at de ikke kan se det direkte. For mange familier på Grønland, er 'Vild med dans' et samlingspunkt, som for mange andre familier i Danmark. Men det er så ikke direkte denne gang, fortæller Bertelsen til Ekstra Bladet.

Den 39-årige sangerinde havde især glæde af, at hendes grønlandske familie kunne se med og stemme på hende, mens de så programmet live.

- Det ville være en federe følelse for Laila, hvis det blev vist direkte. Også for hendes familie og venner, der er på Grønland, fortæller Julie Bertelsen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Vivian Motzfeldt, der er formand for Uddannelse-, Kultur, Kirke- og Udenrigsanliggender, for at høre, om hun kan hjælpe sin landskvinde, men hun havde ikke tid til at stille op til interview.

Sådan så det ud, da Julie Berthelsen dansede live på KNR. Foto: Mogens Flindt
Sådan så det ud, da Julie Berthelsen dansede live på KNR. Foto: Mogens Flindt

Skal 'Vild med dans' sendes live på grønlandsk tv?

Se resultat

Skal 'Vild med dans' sendes live på grønlandsk tv?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Legende om 'Robinson': Det kommer til at eksplodere

DR har givet Kristian Gintberg, Lina Rafn, Sanne Salomonsen og Pelle Peter Jensen den hårde opgave, at få seere til kanalen, når TV2 viser 'Vild med dans'. Foto: Linda Johansen Film, tv & radio - 26. aug. 2018 - kl. 09:44 Dansk tv-krig på vej

Se også: Dansk skuespiller efter sygdom: Helvede ramlede ned over mig

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen