Tv-kok i chok: Intet mindre end vanvittigt!

Thomas Castberg kommer endnu en en gang på noget af en prøve, da han gæster en restaurant i Korsør

Thomas Castberg er ikke imponeret over maden på Sommerlyst i Korsør. Foto: Viaplay/TV3
Thomas Castberg er ikke imponeret over maden på Sommerlyst i Korsør. Foto: Viaplay/TV3

I tirsdagens afsnit af 'Med kniven for struben' kommer kokken Thomas Castberg på en stor opgave, da han besøger den traditionsrige restaurant Sommerlyst i Korsør, som ejes af ægteparret Jesper og Yvonne.

Restauranten ligger i smukke omgivelser omgivet af skov og natur, men Thomas Castberg får noget af et chok, da han smager maden på restauranten.

Standarden på restauranten lever nemlig slet ikke op til den ellers skønne idyl, som restauranten er placeret i, og maden er ifølge Thomas Castberg langt fra frisk eller særlig velsmagende.

Thomas Castberg håber, at der vil være penge til at hjælpe folk i gang igen, for han er sikker på, at der vil komme mange konkurser. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 10. maj. 2020 - kl. 09:11 Tv-kok: - Der venter et blodbad

- For fanden, hvor blev jeg skuffet (da jeg smagte maden, red.). Det allerbedste ord, jeg kan finde for køkkenet, er ligegyldigt. Jeres rejecocktail - rejer i lage kan ingenting. Asparges taget op af et glas kan ikke noget selv. Carpaccioen - Jeg kan se på den med det samme og smage på den, at den er frossen. Det er ligesom vådt pap, siger en chokeret Castberg i programmet og fortsætter:

- Det er en falsk varebetegnelse. Hvorfor skal folk køre ti kilometer for at komme og besøge jer?, spørger han ejerne om.

Castberg forsøger at få restauranten på ret køl igen. Foto: Viaplay/TV3
Castberg forsøger at få restauranten på ret køl igen. Foto: Viaplay/TV3

Selvom Jesper og Yvonne på restauranten har et bugnende spisekammer, vælger de nemlig ikke at benytte sig af det.

- Prøv at se det her sted. Det er taget ud af en Morten Korch-film, og så ødelægger de oplevelsen ved at servere så dårlig mad. Hvem gider at tage ud i skoven for at få saucer lavet på maicena og frossen carpaccio?, siger Thomas Castberg og fortsætter:

- Det er helt tydeligt for mig, at problemet med Sommerlyst er, at Jesper vil alt, alt for meget. Han er alt for stresset, siger Castberg.

Se også: Chok i køkkenet: - Det er pisseulækkert!

Kokken påpeger ligeledes, at restauranten har alt for mange tilbud. De tilbyder for eksempel vinsmagning, balletbuffet, dagens menu, månedens menu og meget, meget mere.

- Det er intet mindre end vanvittigt forvirrende og fuldstændig udefinerbart. Vi skal finde ud af, hvad essensen af Sommerlyst skal være.

Thomas Castberg forsøger at få sat køkkenet i system. Foto: Viaplay/TV3
Thomas Castberg forsøger at få sat køkkenet i system. Foto: Viaplay/TV3

Hvordan det går restaurant Sommerlyst, kan du blive meget klogere på tirsdag aften klokken 21, hvor TV3 sender et nyt afsnit af 'Med kniven for struben'. Efter programmet kan du desuden læse et interview med parret om, hvordan det går dem i dag her på Ekstra Bladet.

111 kommentarer
Vis kommentarer