Tv-landmand i navne-kiks: Fie eller Pia?

Det er ikke let at være på date med en hel flok damer, når man ikke er vant til det

25-årige Martin drømmer om at finde en kæreste i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus
25-årige Martin drømmer om at finde en kæreste i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus

25-årige Martin passer svin, går til gymnastik og er fast mand, når FC Midtjylland spiller hjemme.

Men det er ikke nok for den unge landmand, der savner en at dele sit liv og sin hverdag med.

Martin har ikke den store erfaring med piger. Han har kun haft én kæreste, og det er fire år siden. Tv-landmanden har aldrig prøvet at date før, så da han pludselig sidder på en speededate med fire interesserede kvinder i 'Landmand søger kærlighed', er det både overvældende og lidt forvirrende.

- Det var sjovt at prøve. Jeg var meget nervøs i starten, men det gik hurtig over, siger Martin til Ekstra Bladet.

Se også: Tv-landmand afslører: Jeg var alkoholiker

Efter nøje overvejelser skal han vælge, hvem han vil have med videre i programmet, og der stiger alle de piger og deres navne ham til hovedet.

- Jeg vil gerne spørge dig, Fie, om du vil med på gruppedate, spørger han.

Men ingen af pigerne i flokken reagerer.

Det er kvinden Pia, som Martin retter sit bejleri mod, og hun tog ifølge Martin navne-kikset med godt humør.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvor navnet Fie kom fra. Men Pia tog det pænt. Vi kunne hurtigt bare grine af det, siger han og indrømmer, at han nåede at blive lidt nervøs.

Se også: Tv-landmand snigløbet: Jeg gik i chok

- Da jeg spurgte, om hun ville med på gruppedate, kiggede jeg jo ret målrettet på hende. Da hun ikke reagerede, troede jeg, at det var fordi, hun ikke ville med, siger Martin.

Men Pia ville gerne med ham på gruppedate. Det samme takkede både Taco og Mila ja til.

Se hvordan det går med Martin og de andre tv-landmænd tirsdage klokken 20 på TV2.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere