Tv-par bryder forlovelsen

Francesca Farago og Harry Jowsey fra Netflix realityserien 'Too hot to handle' nåede kun at være forlovet i en måned

Francesca Farago og Harry Jowsey kastede kærligheden på hinanden i Netflix-serien 'Too hot to handle'. Se traileren her.

Stjernerne Francesca Farago og Harry Jowsey var det par, der skabte mest drama og kærlighed i Netflix-realityserien 'Too hot to handle'.

Parret havde også svært ved at holde fingrene fra hinanden i programmet, hvilket resulterede i, at de fik pengepræmien til at skrumpe gevaldigt, når de kyssede og knaldede under deres ophold i Mexico.

Det kostede hele gruppen 138.000 danske kroner af den samlede pengepræmie. Forudsætningen for programmet er nemlig, at de ikke kan gøre noget seksuelt, såsom kys, sex eller onananere. Hvis de gør det, falder pengepræmien med et fast beløb.

Se også: Nu vil Joy Mogensen stoppe Nikolines domæne-misbrug

Derfor var der også til glæde for mange fans, at de to realitystjerner fortsatte med at ses, da de vendte hjem fra den eksotiske villa.

Da hele holdet var samlet i en virtuel reunion for en måned siden, kunne parret også offentliggøre, at de var blevet forlovet.

Det gik ikke
Men nu er kærligheden brast mellem det hotte par. Det afslører Francesca Farago i en grådkvalt Youtube-video.

- Harry og jeg er ikke sammen længere. Han valgte at gå fra mig, fordi han ikke kan klare at have et langdistanceforhold mere. Jeg var selvfølgelig knust. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, siger Francesca Farago i videoen.

Francesca Farago bor i Vancouver, Canada, og prøvede at få det til at få det til at fungere med Harry Jowsey ved at besøge ham i Los Angeles.

I videoen fortæller hun også, at hun havde planer om at flytte til Californien så parret kunne tilbringe mere tid sammen.

- Jeg troede, at vi skulle ende sammen. Jeg troede, at vi skulle gifte os, siger Francesca Farago.

Troede ikke på det
Francesca Farago troede ikke, at det var et endelig brud og derfor ønskede hun ikke at offentliggøre det. Hun troede blot, at det var en pause og, at de ville finde sammen igen.

- Jeg havde ikke en gang lyst til at fortælle mine venner det, fordi jeg troede, vi skulle igennem en svær periode, og at vi ville finde ud af det til sidst, siger hun.

Se også: Efter bruddet: Kan score millioner

Men efter hun indså, at det ikke ville ske, ønskede hun at være ærlig om bruddet.

- Jeg kan ikke lade som om, at alt er okay. Jeg vil gerne komme videre, og derfor laver jeg denne video, siger hun.

Senere bekræftede Harry Jowsey bruddet på Twitter.

'Tak for kærligheden og støtten, intet dårligt er sket', skriver Harry Jowsey.

26 kommentarer
Vis kommentarer