Tv-par med stor nyhed

Trine og Victor blev de første til at forlade 'Singletown'. Efterfølgende er kærligheden blomstret, og de har nu besluttet sig for at flytte sammen

Opholdet i Dplay-programmet 'Singletown' blev kort for realityparret Trine Amalie Kann, 20, og Victor Norrman, 22.

Allerede i afsnit fire valgte de at tage deres tøj og gå. Dermed takkede de også nej til at teste parforholdet yderligere. Og da de sammen gæster Ekstra Bladet, forklarer de om baggrunden for deres beslutning.

- Jeg følte ikke, jeg behøvede mere. Selvom det var meget kort tid, så var jeg bare meget sikker på, hvad jeg ville. Og det var, at jeg gerne ville være sammen med Trine og tage den videre i egen hånd, siger Victor Norrman.

Victor tog sig en ordentlig druktur med et kamerahold i hælene. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - Jeg kan intet huske

I 'Singletown' vælger kærestepar at tilbringe en sommer hver for sig og som singler. Sommeren igennem fristes de med dates og fester for at teste, om kærligheden nu også er så stærk, som de selv går og tror. Undervejs kan de vælge at forlade programmet og vende tilbage som kærester.

Det valg traf Trine og Victor. Savnet blev for stort.

- Jeg syntes virkelig, det var hårdt, og jeg savnede dig virkelig meget, siger Trine Amalie Kann og kigger på Victor.

- Jeg har aldrig prøvet at savne en så meget, og jeg kunne mærke, at jeg kørte mig selv for langt ud i mine tanker. Jeg fik nærmest opdigtet i mit hoved, at han havde gjort jeg-ved-ikke-hvad. Det var mega hårdt, og så ville jeg bare være sammen. Det var hårdt ikke at se hinanden.

Film, tv & radio Det kom som et chok

Flytter sammen
Allerede på vej hjem fra programmet traf det unge par, der i dag har været kærester i fem måneder, en stor beslutning.

- På vej hjem derfra aftaler vi, at vi skulle flytte sammen, fortæller Trine Amalie Kann og tilføjer, at de allerede har fundet lejlighed i København:

- Vi flytter ind om en måned, siger hun.

Hør meget mere om deres valg om at flytte sammen i videoen over artiklen.

'Singletown' kan ses på streamingtjenesten Dplay.