Tv-vært i modangreb: - Det passer ikke

Top Gear havde ikke de nødvendige tilladelser til at optage ved Rubjerg Knude Fyr, og det får nu Nordisk Films direktør og 'Top Gear'-vært Felix Smith på banen

Felix Smith er en ud af tre værter på den nye udgave af 'Top Gear' og har også delt billeder fra Rugbjerg Knude Fyr. Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark
Felix Smith er en ud af tre værter på den nye udgave af 'Top Gear' og har også delt billeder fra Rugbjerg Knude Fyr. Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Optagelserne til den danske udgave af det ikoniske bilprogram 'Top Gear' er netop gået i gang, men optagelserne er langt fra kommet problemfrit fra start.

Onsdag eftermiddag oplyste Helene Overby, der er skovfoged i Naturstyrelsen, til DR Nordjylland, at hun på vegne af styrelsen har indgivet en politianmeldelse af programmet, fordi de tirsdag kørte i firehjuletrækkere ved det fredede område Rubjerg Knude Fyr tæt ved Løkken uden at have tilladelse til det.

Se også: Katastrofal start i Danmark: 'Top Gear' politianmeldt

Det beklager Ulrik Jørgensen, der er direktør i Nordisk Film, som står for produktion af programmet, nu.

- Produktionen og Nordisk Film har handlet i god tro. Vi har hyret et lokalt eventbureau, som skulle sørge for, at vi havde alle de nødvendige tilladelser til at optage. Det viser sig så nu, at vi angiveligt ikke har haft de nødvendige tilladelser. Derfor lægger jeg mig også fladt ned, og vi beklager meget, at der ikke har været styr på det, siger han til Ekstra Bladet.

Felix Smith, Dar Salim og Jesper Carlsen er værter på den danske udgave af programmet. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark
Felix Smith, Dar Salim og Jesper Carlsen er værter på den danske udgave af programmet. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark

Kørte stille
Ifølge direktøren har der ikke været tale om, at der er blevet kørt ræs eller lavet andre stunts i området, hvilket ellers er et af kendetegnene for bilprogrammet.

- Det er korrekt, at der er lavet optagelser til 'Top Gear', som lige nu bliver produceret både i Danmark, Norge og Sverige. Der har været tre biler med, hvor de tre værter har sidder i, og de tre biler har kørt i tre traktorspor, som allerede er deroppe, siger han og fortsætter:

- Der har vi så lavet en køretest, der handler om, hvor forsigtigt man skal køre med et glas vand eller te i sin bil på kølerhjelmen, før det vælter. Så der er altså kun blevet kørt omkring 10-15 kilometer i timen op mod fyret, og det er ikke blevet kørt uden for de her spor, for vi har selvfølgelig alle stor respekt for naturen, forklarer han.

Se også: Tv-vært siger nej tak til kvinder

Ulrik Jørgensen er lige nu i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, og hvad deres næste skridt bliver hos Nordisk Film og 'Top Gear'. Han kan derfor endnu ikke sige noget om, hvorvidt sagen får konsekvenser for programmet.

- Vores næste skridt er at finde ud af, hvad der er op og ned og også at få forklaret, hvad der er foregået, siger han og fortsætter:

- Når skovfogeden ser optagelserne, vil hun nok også sige, at det relativt fredeligt. Men det ændrer ikke på, at vi beklager rigtig, rigtig meget, hvis de tilladelser ikke har været på plads.

Det passer ikke
Efter sagen om politianmeldelsen har nået flere danske medier, er tv-værten Felix Smith også gået til tasterne på sin Instagram-profil.

Her afviser han også, at de skulle have kørt ræs i området.

'Angående diverse artikler om TopGears besøg ved Rubjerg Knude Fyr. Der bli'r skrevet, at vi kørte ræs i et fredet område, hvilket ikke er rigtigt', skriver han og fortsætter:

'Vi kørte op til fyret i et etableret spor som håndværkere og en traktor med turister til fyret bruger dagligt. Der blev ikke kørt stærkt, eller kørt i klitterne, og vi ødelagde intet. At tilladelserne ikke har været på plads vil jeg lade andre om at forklare,' skriver han videre på det sociale medie', siger han videre.

Det har i skrivende stund ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Nordjyllands Politi eller Naturstyrelsen i forbindelse med sagen.

'Top Gear' har efter planen premiere på Kanal 5 i foråret 2020.

Se også: Nu kommer dansk udgave af legendarisk tv-program

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere