Tv-vært i overraskende comeback

Jan Swyrtz er alligevel ikke helt færdig i 'Luksusfælden'

Den kendte 'Luksusfælden'-ekspert Jan Swyrtz er alligevel ikke helt færdig i programmet. Foto: Jakob Jørgensen
Den kendte 'Luksusfælden'-ekspert Jan Swyrtz er alligevel ikke helt færdig i programmet. Foto: Jakob Jørgensen

Da 'Luksusfælden' løb over skærmen for første gang på TV3 for over 11 år siden, var det med eksperten Jan Swyrtz i front.

Siden da har han været en fast del af programmet - dog med enkelte pauser.

For et år siden valgte han dog at sige stop. Derfor har de seneste to sæsoner været uden den ellers så populære ekspert på skærmen.

Men det kommer til at ændre sig nu.

I den nye sæson af 'Luksusfælden', der bliver sendt på TV3 hver tirsdag, får seerne nemlig et gensyn med Jan Swyrtz, og allerede 10. september kan han opleves i det populære program.

Se også: 'Luksusfælden'-deltager nassede fra familie og venner: Sådan går det i dag

Det skriver Realityportalen.dk.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Jan Swyrtz nyhederne om sit comeback.

- Det er rigtigt, at jeg er tilbage i 'Luksusfælden', men det er kun for en kort stund. Man kan vel sige, at jeg er en form for ferieafløser, så da jeg stoppede på 'Luksusfælden', var det også med meldingen om, at jeg gerne ville hjælpe, hvis der var brug for det. Så indtil videre er jeg med i to nye afsnit, og jeg springer altid gerne til, hvis der er et hul i kalenderen, siger Jan Swyrtz.

Ifølge eksperten er det da også hyggeligt at være tilbage sammen med resten af 'Luksusfælden'-holdet og optage igen.

- Det er fint at være tilbage. Jeg er meget glad for det. Når man har været væk fra situationen længe, er det også fedt at komme tilbage, for så er man ikke træt, fordi man ikke er på hele tiden, og man føler, at man kan bidrage med god energi.

Sidste år valgte Jan Swyrtz at trække stikket og sige farvel til 'Luksusfælden'. Foto: TV3
Sidste år valgte Jan Swyrtz at trække stikket og sige farvel til 'Luksusfælden'. Foto: TV3

Trak stikket
Da Jan Swyrtz for et år siden valgte at sige farvel til ‘Luksusfælden’, fortalte han til Ekstra Bladet, at programmet havde brug for nogle nye kræfter.

– Jeg synes efterhånden, jeg har sagt de ord, der skal siges. Et program, der kører over så lang en periode, skal have noget dynamik, ellers dør det. Og det er altså svært at blive ved med at levere den dynamik, når man har sagt de samme ting ved den tavle tilstrækkeligt mange gange, sagde han.

Se også: Deltagere raser: 'Luksusfælden' fordrejede virkeligheden

Jan Swyrtz er tilbage i 'Luksusfælden' for en stund. Foto: Jakob Jørgensen
Jan Swyrtz er tilbage i 'Luksusfælden' for en stund. Foto: Jakob Jørgensen

Den udtalelse holder han stadig fast i trods sit comeback.

- Jeg synes stadig, jeg har sagt, hvad jeg skulle og bidraget med det, jeg kan. Jeg kan ikke blive ved med at sige de samme ord. Det er sjovt at være med i ny og næ, men jeg er også glad, når jeg går igen, og jeg kommer ikke tilbage permanent. Det gider jeg ikke, understreger han og fortsætter:

- Jeg savner det overhovedet ikke. Jeg er glad, når jeg går. Det er meget energikrævende. Når man er på, så er det mennesker, der er ude i en meget svær situation, og det kan være svært at finde energi til at slå igennem og forklare dem, hvordan man kan gøre det godt for dem og hjælpe dem.

Jan Swyrtz sammen med sin kollega Carsten Linnemann. Foto: Jakob Jørgensen
Jan Swyrtz sammen med sin kollega Carsten Linnemann. Foto: Jakob Jørgensen
 

Ikke mere tv
- Så der er ikke mere tv på tapetet for dig?

- Nej, det er der ikke. Jeg er færdig med at være i fjernsynet på den måde, medmindre der kommer et helt ekstraordinært godt tilbud, så nu hygger jeg mig med mine aktier og andre projekter. Den variation kan jeg godt lide, siger han.

Se også: 'Luksusfælden'-deltager har ikke haft job i ni år: - Det kan ikke betale sig

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere