Tv-vært raser over Gillette-reklame: - Der er ikke noget galt med at være maskulin

Piers Morgan er ikke tilfreds med, at Gillette fremstiller alle verdens problemer som noget, kun mænd er ansvarlige for

Det er muligvis en presset marketingsafdeling, der i disse dage sidder på Gillette-kontoret.

Deres nye reklame 'We Believe' har nemlig modtaget utrolig meget kritik allerede i sine første levedage. 

I reklamen ses det, hvordan Gillette fortæller, at det nu er tid til at tage ansvar 'som mænd'.

Det er derfor vigtigt, at mændene stopper med at chikanere kvinder, forklare, hvad kvinder mener, mobbe hinanden og ikke længere bruger udtryk som 'det er bare drenge'. Alt i alt beder reklamen det mandlige køn om at tage ansvar.

Det har fået både kunder og tv-værten Piers Morgan helt op i det røde felt.

I programmet 'Good Morning Britain' fortæller den omtalte vært, at han ser reklamen som en måde at sige, at alle mænd er 'onde'.

- Hvad Gillette nu siger, det er, at alt det vi har fået fortalt om det at være mand i de sidste 30 år, faktisk er ondt. Nu er i alle sammen onde mennesker, og I er alle sammen giftige med jeres maskulinitet, fortalte han i programmet.

Se også: Tv-vært 'krænket' af veganerpølse: Tæt på at brække sig på direkte tv

Piers Morgan er meget træt af, at mænd udstilles som onde i den nye reklame. Foto: AP
Piers Morgan er meget træt af, at mænd udstilles som onde i den nye reklame. Foto: AP

Se også: Berømt tv-journalist går amok på pigeband

'Vi er alt, der er galt med verden'
Og værten uden filter fortsatte med at fortælle, præcis hvad han synes om reklamen fra barberings-giganten.

- Hvad den siger er, at alle mænd faktisk bare er alt forfærdelige. Vi er FOR maskuline. Vi er bøller. Vi sexchikanerer kvinder, og vi skal reddes fra os selv, vi er helt uudholdelige mennesker, sagde han i programmet.

Han mener, at det er helt uretfærdigt at portrættere mænd på den måde og at situationen ville være noget helt andet, hvis man havde lavet reklamen med kvinder i fokus.

- Hvis vi havde gjort det her mod kvinder... Hvis jeg lavede en reklame i morgen, der viste det værste ved kvinder ville helvede bryde løs. Det er frastødende. Idéen om, at vi alle sammen har noget, vi skal undskylde for. Hold dog kæft Gillette. I har brugt de sidste 30 år på at fortælle os, at vi skal være maskuline. Der er ikke noget galt med at være maskulin, men nu vil I have os til at være kede af vore opførsel og undskylde. Ja, det må I undskylde, men det kommer jeg ikke til, sagde han.

Piers Morgan langer ud efter modellen. Foto: AP Intl. kendte - 1. sep. 2018 - kl. 14:45 Populær tv-vært går i flæsket på kendt plus-size model: Farligt og tåbeligt!

Mister kunder
Piers Morgan er ikke i tvivl om, at Gillette har ødelagt noget for dem selv og at brugerne ikke kommer til at være tilfredse med, at de bliver fremstillet på den måde.

- Gillette brænder nallerne her, hvilket er beviset for den krig, der er mod maskulinitet, der er drevet af radikaliserede feminister, som gerne vil fjerne mænd og maskulinitet fra denne verden, sagde han.

Og brugerne af barberings-grejet ser ud til at være enige med den kontroversielle tv-vært. På Youtube, hvor reklamen ligger frit tilgængeligt har den fået 200.000 negative reaktioner mod 21.000 positive.

I kommentarfeltet skriver flere brugere, at de nu aldrig vil købe Gillette igen.

'Jeg spurgte min barber, om han brugte Gillette. Da han sagde ja, rejste jeg mig op og gik med det samme', skriver én.

En anden skriver:

'Nyd mine sidste penge! Jeg køber aldrig noget fra jer igen', lyder det til reklamen.

221 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere