17-årige Mie Mynte tog fusen på 'X Factor'-dommerne

17-årige Mie Mynte tog fusen på 'X Factor'-dommerne med en stemme, der forvandlede Rod Stewart til en kastrat-sanger

Mie Mynte slap igennem med alle tre dommerstemmer. Foto: DR
Mie Mynte slap igennem med alle tre dommerstemmer. Foto: DR

17-årige Mie Mynte fra Nørrebro havde en klar mission, da hun i aften var til audition på årets første 'X Factor'.

Hun ville modbevise en læges påstand om, at hun ikke skulle 'regne med nogensinde at komme til at kunne leve af at synge'.

Missionen lykkedes.

-Jeg fik vist dem noget andet, siger hun tilfreds til Ekstra Bladet.

Se også: Blachman lever videre: TV 2 køber DR's kæmpe seersucces gennem 10 år

Mie sang sig med sin ukulele som akkompagnement sig durk ind i dommer-panelets hjerter og blev sendt enstemmigt videre i programmet.

Hæmsko eller fordel
- Gi' en finger til den læge, der siger, du ikke kan synge', lød udgangsreplikken fra Sanne Salomonsen, mens Blachman mente, der lå en 'lille popsang' gemt i hende.

Talentets hæmsko - der kan vise sig at blive fordel - er hendes hæse stemme, der nærmest får 'nedløbsrøret' Rod Stewart til at lyde som en kastrat-sanger.

- Sådan lyder den, det er ikke fordi, jeg er forkølet eller noget, forklarede hun for dommerne, før hun gik i gang.

Det er sidste tur i manegen for Thomas Blachman og co. Foto: Philip Davali/Polfoto Danske kendte - 19. dec. 2017 - kl. 20:18 Blachman inden 'X Factor': Jeg skylder ikke nogen en skid

Siden hun var spæd har hun lidt af en sygdom, som hun ikke selv rigtigt ved, hvad kaldes, men som betyder, at stemmen langsomt svinder hen, hvis der ikke bliver gjort noget ved det.

Musikalsk familie
Det har lægerne så gjort med operationer siden da, og det vil de komme til at fortsætte med livet ud, siger hun.

- Men ellers har jeg ingen gener ved det, beroliger hun..

Ud af en musikalsk familie har hun musik-interessen med i bagagen, og hun spiller selv flere instrumenter. Hun havde bare taget ukulelen med, fordi 'den er nemmest at bære rundt på'.

Se også: Populær DR-vært: - Jeg væmmes ved mig selv

- Har du sunget før?

- Jeg gjorde det lidt, da jeg gik på efterskole. Ellers ikke. Men jeg vil da gerne komme til det i fremtiden, siger den friske teenager.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere